Det programmerbare installationsmodul Easy, der er et multifunktionsrelæ fra Moeller, erstatter i stigende grad den traditionelle koblings- og styringsteknik inden for industri og håndværkDet er der en enkel forklaring på: Easy-relæets elektronik minimerer den tidskrævende montering samt fortrådning af separate komponenter, og programmeringen foregår i et stort display med integrerede trykknapper. Endelig er der mange praktiske forprogrammerede funktionsblokke, som er med til at minimere fejl.
Den første store fordel, som springer i øjnene ved Easy 512, er den enkle betjening og programmering, som foregår direkte i nøgleskemaform, samt de 128 programmerbare strømveje. Ved brug af et plug-in hukommelsesmodul kan programmer let kopieres til enheden uden brug af pc og ved senere modifikationer kan programmeringen let foretages på afstand og blot fremsendes som opdatering af Easy-enheden.
Serie- og parallelkobling, der normalt udgør størstedelen af en styring, er så enkel at programmere, at det egentlig ikke kræver nogen form for programmeringskundskaber. Til mere komplekse løsninger er der forprogrammerede funktionsblokke til rådighed, der kun skal forbindes til kontaktelementerne og spolen, hvorefter programmeringen af funktionen er færdig.
Indeholder forprogrammerede funktionsblokkeEasy 512 er velegnet til mindre styringer med maks.. 12 ind- og udgangssignaler og leveres med gængse spændinger, herunder 12V DC, 24V AC-DC samt 100-240V AC.
Afhængig af type indeholder Easy 512 forprogrammerede funktionsblokke såsom tidsrelæer, blinkrelæer, tællere, sammenlignere og koblingsure med uge/år funktion.
Betjeningen af Easy 512 sker i en menuført dialog med op til 10 sprog. Et indlæst styreprogram er internt elektrisk sikret og bevarer således også alle indstillede parametre - selv under transport. Easy 512 kan også leveres uden display og er målrettet til f.eks. serieanvendelser inden for bygning af små maskiner og apparater, tavlebygning og installation, hvor display kan undværes.
Det meget store driftstemperaturområde fra -25 til +55 grader C. gør det sikkert at anvende Easy på maskiner og i anlæg under ekstreme omgivelsestemperaturforhold, som f.eks. i skibe, tog, biler m.v.
Med Easy-Soft kan man på en pc lave-programmer, dokumentation og simulere færdige programmer. Den grafiske editor viser direkte den ønskede fysiske opsætning af modulerne og det anvendte strømskema i nøgleskemaform. Valgmenu og "træk og slip" funktion letter sammenstillingen og nøgleskemaopbygningen. Vælg moduler, kontakter og spoler og forbind dem. Lettere kan fortrådning ikke blive.
Foruden Easy 512 omfatter serien også større modeller til store netbaserede løsninger med flere hundrede ind- og udgange i lokal og/eller decentral opbygning samt med grafisk visualisering.
Firma Gycom Danmark A/S, 4600 Køge udstiller på HI Industri 2007 stand C 2740.
http://www.gycom.com