ioLogik E1200 er en ny smart serie af Ethernet baserede I/O moduler fra Moxa, til decentral styring.
Thiim A/S, der har været Moxas distributør siden 1997, oplyser at det smarte ved denne nye serie er, at de bl.a. har indbygget en 2-port switch og understøtter Active Ethernet OPC server, der sparer båndbredde og simplificerer håndteringen, i de tilfælde hvor der er tale om mange I/O punkter. Typisk kan man på denne måde spare en ekstra switch i hvert enkelt panel der installeres.
Central eller decentral opbygning?
Hvor man tidligere centraliserede målekredsløbet i eller ved selve PC’en, har man indset fordelene ved at decentralisere målekredsløbet og måle så tæt ved de aktuelle punkter som muligt. Fordelene er, at man sparer de dyre udgifter til kabling og sikrer sig den bedste kvalitet af måleværdierne. Ingen svage signaler og støj, både når man taler om digitale og analoge ind- og udgange.
Mere information kan indhentes hos Thiim A/S på dette direkte link:
http://www.thiim.com/e1200