For at være på forkant med ønsker og krav fra kunder, forbrugere og EU har Bryggeriforeningen fået COWI til at udarbejde et CO2-værktøj, der beregner klimaaftrykket for ni af branchens produkter.

  Hvad udleder mest CO2 - en 33 cl dåseøl eller en 50 cl sodavand i en plastflaske?
Det kan Bryggeriforeningen svare på, efter at COWI har udviklet en CO2-beregner og kortlagt CO2-påvirkningen for hele livscyklusforløbet for øl, læskedrikke og vand - også kaldet carbon footprint. CO2-beregningerne er opgjort som branchestandardværdier for produkterne.

  En kvalificeret holdning
I lyset af den stigende interesse for klima har Bryggeriforeningen taget initiativet til C02-beregningerne for at være på forkant, hvis en klimamærkning på fødevarer bliver et krav fra EU eller store kunder som f.eks. COOP Danmark.
Foreningen ønskede derudover også at kende branchens samlede klimaaftryk og at have belæg for en holdning til klimamærkning af branchens produkter og diskussionerne herom.

  Et hav af data
COWIs arbejde bestod af en kort rapport, der sammenfatter beregningerne, et CO2-beregner-værktøj, en manual, en dokumentationsrapport og ni faktaark for branchens produkter i de mest anvendte emballagetyper.

Materialet er udarbejdet på baggrund af en stor mængde data fra Carlsberg, Unibrew, Dansk Retursystem og databaseoplysninger om data for landbruget.
Alle beregninger blev gennemførte i henhold til internationale livscyklusanalyse-standarder og derefter kvalitetssikret af Danmarks Tekniske Universitet og IPU*.

  CO2-håndtag
De 45 medlemsvirksomheder har nu alle en CO2-beregner til rådighed, hvor de ved hjælp af egne data i et excell-ark kan se, hvor i produktets livscykluskæde, der udledes mest CO2.
"Via CO2-beregneren har virksomhederne fået nogle håndtag, de kan dreje på og se, hvor de får mest klima for pengene, når de foretager ændringer og forbedringer," siger Jan Holmegaard Hansen, seniorprojektleder i COWI.

  Koster spidsen af en jetjager
De danske bryggerier er nu klædt godt på, hvis en klimamærkning af fødevareprodukter bliver et krav, men de ved også, hvad det kræver.
"Vi har konstateret, at dataindsamlingen var en større udfordring, end vi havde regnet med. En evt. klimamærkning vil koste spidsen af en jetjager og stadig være forbundet med usikkerheder," siger Knud Loftlund, afdelingschef i Bryggeriforeningen.
På grundlag af COWIs omfattende arbejde konkluderer Knud Loftlund desuden , at ”vi skal bruge værktøjet til at finde CO2-reduktioner og ikke til at lave klimamærkning."

  Andre forbrugsprodukter
CO2-beregneren kan efter en tilpasning til livscyklus-trinene i branchen bruges til alle slags forbrugsprodukter.
Og svaret på det indledende spørgsmål er, at der stort set udledes det samme. Det skyldes primært, at emballagen indsamles og genanvendes via pantsystemet.

  Fakta om Klimaaftryk 
Et klimaaftryk måler CO2-påvirkningen for hele produktets livscyklusforløb fra fremstilling af råvarer, produkt og emballage, til distribution og bortskaffelse af affaldsprodukter.
*IPU tilbyder højt kvalificeret proces- og produktudvikling, rådgivning og samarbejde med specialister inden for ingeniørmæssige og kommunikationsteknologiske fagområder med innovation som vores speciale.