Der er et kæmpe potentiale i at energioptimere ældre byggeri i forbindelse med renovering. Det skyldes især, at energikravene til bygninger først for alvor blevet strammet i 1979

Da bygninger har en lang levetid, er hovedparten af bygningsmassen i Danmark fra før 1979 og trækker energiforbruget op, som det fremgår af figur 1. Den ældre del af byggeriet er da også i fokus i det strategiudkast, som regeringen fremlagde i april 2009: ”Strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger”.

  Målsætningen er at reducere energiforbruget uden at det sker på bekostning af indeklima og arkitektur, ligesom det skal ske på en omkostningseffektiv måde.

 Rapporten peger på 22 initiativer, som kan bane vejen - og blandt bidragyderne til strategien er Statens Byggeforskningsinstitut, med forskningschef inden for energi og miljø, Søren Aggerholm i spidsen. Forskningschefen er fortrøstningsfuld omkring nybyggeriet, men ser dog frem til at energimærkning bliver et mere aktivt instrument. Derimod erkender Søren Aggerholm, at modernisering og renovering i den eksisterende bygningsmasse, har trange vilkår på grund af stram likviditet hos både offentlige og private bygningsejere.

”Hos Buildings Business i Schneider Electric ønsker man også en mere aktiv brug af energimærkningen, og vi opfordrer altid kunderne til at udføre energimærkningen samtidigt med det egentlige energioptimerings-projekt”, udtaler Morten Dahl, Forretningsområde direktør for Energy Solutions i Schneider Electric.

  Suboptimering er dyrt i længden
”Det er dyrt at være fattig”, konstaterer forskningschef Søren Aggerholm, men han understreger, at en systematisk og detaljeret gennemgang af energiforbruget i et bygningskompleks er forudsætning for at opnå maksimal effekt af moderniseringen på driftsregnskabet.

”Ejer man f.eks. en række bygninger, er det vigtigt at skabe sig et overblik over bygningsmassen og dens potentiale og behov for investeringer. Det kan være suboptimering blot at lave lappeløsninger eller høste de lavthængende frugter, idet der så ofte ikke er økonomi til at tage de lidt tungere investeringer med længere tilbagebetalingstid senere. Derfor risikerer man om nogle få år at skulle i gang igen, fordi investeringen ikke er tilstrækkeligt fremtidssikret med hensyn til forbedret indeklimaet og maksimal driftsbesparelse” siger Søren Aggerholm.                                                                                                   

  Stil krav til leverandørerne
Forskningschefen forstår godt, at f.eks. kommunerne ofte er i en svær situation, fordi de er økonomisk trængt og ikke som f.eks. universiteter og staten kan trække på egen ekspertise. Han anbefaler kommunerne at stille større krav til deres leverandører. 

”Når de agerer som indkøbere i forhold til nybyggeri og renovering, kan de med fordel stille større krav frem for at spille bolden over til arkitekter og rådgiver med det sammen. Stil krav om hvilke funktioner og løsninger der ønskes og få en beregning af den driftsmæssige konsekvens. Dertil kommer specifikke krav til indeklimaet. Så er man langt bedre rustet fra start”, siger Søren Aggerholm.

  Byggebranchen skal dele viden bedre
Søren Aggerholm ser gerne at arkitekter, rådgivere og bygningsautomatik leverandører i langt højere grad agerer som teams, hvor deres viden sammentænkes i helhedsløsninger og ikke i hver deres entrepriser. Det sikrer at alle har ejerskab til det endelige resultat.
Administrerende direktør Jeppe Rasmussen, Schneider Electric Buildings Denmark A/S er enig i den helhedsbetragtning og ser gerne et skarpere fokus på reelle energioptimeringer under hensyn til bygningens anvendelse og værdi: ”Mange udbydere overbyder hinanden mht. besparede procenter. Det er ikke svært at spare mellem 20-40 % ved kun at høste de “lavthængende frugter.” Men procenter er ikke interessante før man ved ”af hvad” – dvs. når de veksles til absolutte tal i form af kWh eller kroner/ører.

  Energioptimeringen skal også være ”langsigtet”

– således at den ikke flader ud efter kort tid. Der skal f.eks. tages hensyn til at bygningens nuværende anvendelsesformål næsten med garanti ændres betydeligt i løbet af dens levetid. Vores filosofi er derfor, at de løsninger vi udfører - såvel med sigte på energiforbrug, forbedring af indeklima eller begge dele - skal være reelle og varige forbedringer. Og i praksis har det reelle energiforbrug pr. m2, historisk set, altid ligget væsentligt over det teoretisk krævede forbrug iflg. Byggereglementet. Det gab kan minimeres med en helhedsbetragtning og den rigtige tekniske løsning.”

Vedr. finansieringen tilføjer Jeppe Rasmussen: “ESCO er én måde – og måske den mest konsekvente - at sammentænke energioptimering med en finansieringsmodel. Uanset modellen bør formålet være det samme: At energioptimering handler om at få ”mere ud af mindre” og det kan vi tilbyde med vores løsninger.”

  Om Schneider Electric
Som global specialist i energioptimering i mere end 100 lande, tilbyder Schneider Electric integrerede løsninger på tværs af forretningsområderne energi- og infrastruktur, industri, datacentre, bygningsautomation og boliger. Løsninger som gør energien mere sikker, pålidelig og effektiv. I 2008 opnåede de 114.000 medarbejdere en omsætning på 18,3 mia. euro ved at fokusere på at hjælpe vores kunder med at få mest muligt ud af deres energi.

Buildings Business i Schneider Electric (tidligere TAC) arbejder med indeklima, energieffektivisering og sikring, der styrker lønsomhed og velvære samt skaber større tryghed - uden brug af mere energi.