Det Obelske Familiefond yder 33 mio. kr. til 5 'Obel-professorer', der skal rekrutteres blandt forskere i verdensklasse. AAU dobler op til 66 mio. kr. 

Aalborg Universitet og Det Obelske Familiefond går nu ind i en fælles million satsning på 5 særlige forskningsområder. Da AAU yder et tilsvarende beløb, som Det Obelske Familiefond, er der i alt 66 mio. kr. på vej til styrkelse af forskningen over 5 år. AAU vil handle hurtigt så de 5 Obel-professorer kan ansættes allerede i 2010/2011.

  De 5 særlige forskningsområder er:
* Sundhedsvidenskab
* Effektelektronik
* Industriel Dynamik
* Art and Technology
* Musikvidenskab

Baggrunden for valget af Sundhedsvidenskab, Effektelektronik samt Industriel Dynamik er, at de er udpeget som strategiske satsnings-områder for AAU, hvorfor der skal ske en særlig satsning på disse forskergrupper, som har vist, at de er i verdensklasse.  

Baggrunden for valget af Art and Technology og Musikvidenskab er, at de er fagområder, der er i tråd med AAU's strategi om at yde en aktiv indsats for at fremme samarbejdet med det omgivende samfund. AAU arbejder på at samle de kunstneriske og kreative uddannelser, fx Musik, Art and Technology, Humanistisk Informatik samt Arkitektur & Design og Medialogi på en campus i tilknytning til Utzon Center, Nordkraft og Musikkens Hus.

  Unikke professorer gør en forskel
- Det er vores erfaring, at unikke professorer gør en stor forskel. De kan skabe et universitetsmiljø, hvor innovation og forskning på højeste niveau går hånd i hånd. Det vil kunne resultere i nye arbejdspladser samt i branding af AAU, Aalborg by, Region Nord og Danmark, siger AAU-rektor Finn Kjærsdam.
- Jeg er dybt taknemlig for den store donation som Det Obelske Familiefond endnu engang har givet os. Det er ikke mindst et kæmpeløft for vores bestræbelser på at udvikle vort nye sundhedsvidenskabelige hovedområde, slutter Finn Kjærsdam.

  De enkelte områder:
  1) Sundhedsvidenskab
Aalborg Universitet fik nylig godkendt en lægeuddannelse, og det sundhedsvidenskabelige område er et strategisk satsningsområde for AAU. Der vil være en forventning om, at AAU øger den videnskabelige produktion inden for dette felt, men i de første år vil de nyansatte i høj grad være beskæftiget med at implementere lægeuddannelsen og andre sundhedsrelaterede uddannelser, som AAU har fået de sidste år. Derfor skal det forskningsmæssige styrkes.

Aalborg Universitet har inden for det sundhedsvidenskabelige område opbygget sine forsknings- og undervisningsmæssige kompetencer gradvist over de sidste 10-15 år fra et teknologisk ståsted mod et mere individ-orienteret ståsted.  Med godkendelsen af lægeuddannelsen er denne gradvise progression færdiggjort på uddannelsessiden.

Den historiske opbygning gør, at Sundhedsvidenskab på AAU har international forskning inden for elektrofysiologiske og biomekaniske områder, mens der skal opbygges yderligere kompetencer inden for de molekylær-biologiske, farmakologiske, immunologiske og mikrobiologiske områder, som i forskellig grad betjener sig af ensartede metoder på samme slags udstyr. På længere sigt skal der udvikles et molekylærbiologisk institut.
Obel-professoren skal hentes fra et af de nævnte grundvidenskabelige områder, og skal være ankerperson for at nå international forsknings-højde inden for det område, som professoren repræsenterer.

  2) Effektelektronik
Det elektriske energiforbrug udgør i dag 40 % af det samlede energiforbrug. Det forventes at stige markant de næste årtier i overgangen fra det fossilt baserede samfund til et bæredygtige samfund, hvor energiproduktion er vedvarende og elektriske apparater er meget effektive. En nøgle-teknologi til at gennemføre dette skifte er effektelektronik, som effektivt og billigt kan omsætte elektrisk energi fra en form til en anden.
Det bruges til energiproduktion, energitransmission og ved energiforbrug, fx er det nødvendigt i forbindelse med brændselsceller, solceller og vindmøller. Teknologien indgår også i elektriske forbrugsapparater.

Effektelektronik ved Institut for Energiteknik er en af AAU's faglige spyd-spidser. I løbet af 25 år er der opbygget et forskningsmiljø, hvor en forbilledlig kombination af grundlæggende forskning og anvendt forskning har betydet, at mange virksomheder samarbejder med instituttet. Således er 5 virksomheder etableret på campus, som deler laboratorier med instituttet. Forskningsmiljøet er et af de førende i verden på motor-styringer og effektomformere til solceller og vindmøller. Vestas har fx lavet deres største forskningsaftale med instituttet.

Obel-professoratet vil styrke et initiativ som AAU-professor Frede Blaabjerg står i spidsen for. Nemlig at etablere et center for pålidelig effektelektronik CORPE (Center Of Reliable Power Electronics), som skal være et strategisk forsknings-center, der skal udvikle metoder til design af fremtidens effektelektroniske apparater, som er mere pålidelige, men også mere intelligente. Apparaterne forventes i drift at kunne bestemme deres tilstand og løbende vurdere, om fejl er på vej – alternativt at neddrosle driftspunktet, så apparatet kan holde i længere tid.
Initiativet skal styrke dansk effektelektronik industri, men vil også kunne tiltrække en række internationale virksomheder til Aalborg.

AAU er i spidsen for centret med foreløbig 4 danske virksomheder, Danfoss Silicon Power, Grundfos Management, Vestas Wind Systems og KK-Electronics. Samtidig forventes 3 internationalt anerkendte universiteter, RWTH, Aachen-Tyskland; ETH, Zürich-Schweitz og CALCE, University of Maryland-USA at deltage.
Centret forventer både på kort og langt sigt at bidrage til mere effektive, billige, robuste og pålidelige apparater, der anvendes i vindmøller, sol- og brændselsceller, men også i forbrugsudstyr, industriproduktion og biler.

  3) Art and Technology
Art and Technology er et forsknings- og uddannelsesfelt under udvikling på AAU, som har format til ikke blot at blive et nationalt, men også et internationalt kunstnerisk og oplevelsesteknologisk centrum. Som led i denne satsning skal et Obel-professorat ses i form af en kunstprofessorat-ramme, som gør det muligt at ansætte et antal fremragende kunstprofessorer, der er deltidstilknyttet til styrkelse af forskningen og uddannelsen i Art & Technology.

Inden for forskningsfeltet i Art and Technology eksperimenteres med kendt og ny teknologi i en kunstnerisk og oplevelsesmæssig sammenhæng med et særligt fokus på samspillet mellem teknologi og æstetik. Forskningstilgang og omdrejningspunkt er fuldskalaforsøg og eksperimenter i laboratorier og i samarbejde med eksterne partnere. Der arbejdes med eksperimenterende forskningsdesign af interaktive installationer og iscenesættelse af fysiske og sociale oplevelsesverdener. Heri indgår arbejde med moderne materialer, lys og lyd. Der lægges vægt på samspillet mellem de fysiske teknologier, nye medier og kunstneriske udtryk. Målet er at udvikle og iscenesætte oplevelsesteknologier og performance kunst i et tæt samspil mellem på den ene side kendt og ny teknologi og på den anden side kunstpraksis og at uddanne kandidater, der kan frembringe udfordrende oplevelsesprodukter/kunstproduktioner af kompetent teknisk og æstetisk kvalitet.

At få mulighed for at tilknytte nogle af de førende kunstprofessorer fra den internationale avantgarde giver Det Humanistiske Fakultet og AAU sammen med Aalborg og Nordjylland, en helt unik mulighed for at skabe et kunstforskningsfagligt miljø i international særklasse.
Det Humanistiske Fakultet arbejder således strategisk på at etablere et grundforskningscenter inden for ”interdisciplinary creativity science research”, hvor det kunstneriske område indgår som et særligt tema.

  4) Musikvidenskab
Tendenserne inden for musikvidenskab modsvarer i høj grad, at der i det moderne samfund er opstået et kulturelt rum, hvor musik fungerer under nye og anderledes vilkår end tidligere – musikken har fået flere opgaver og roller i oplevelseskulturen.
Dele af musikken er vokset tæt sammen med andre udtryksformer og aktiviteter, ofte så tæt, at den nærmest er gået i ét med dem. Det kan fx gælde den musik, der ledsager film og tv-programmer, det kan gælde i tv-reklamen, og det vil ofte være tilfældet i computerspillet. Ligesom denne indlagte musik er et voksende felt inden for internettet, er der et helt særligt spor inden for udstillingskulturen, hvor musik kan dukke op i installationskunstværker eller som del af museumsoplevelsen i sig selv.

Selv om flere af disse musikformer kan siges at være vokset ud af gamle former som opera og ceremonimusik, udgør de i dag et selvstændigt felt, hvor helt særlige forhold gør sig gældende, forhold der kalder på nye discipliner og metoder.
Obel-professoratet i musikvidenskab skal særligt bidrage til at opdyrke et musikvidenskabeligt grundlag for disse nyere strømninger inden for musikalsk kommunikation i moderne tværmodale sammenhænge. Professorat i musikvidenskab vil samtidig give et godt samspil til musikterapi. Musikterapi er en terapiform, som netop udnytter musikken til at bygge bro mellem humaniora og sundhedsvidenskab.
Når musikuddannelsen på sigt domicileres i Musikkens Hus, hvor også Nordjysk Musikkonservatorium og Aalborg Symfoniorkester vil være placeret, skabes nogle fantastiske rammer for musikforskningsmiljøet.

  5) Industriel dynamik
Obel-professoratet inden for industriel dynamik skal bidrage til at fast-holde og videreud¬vikle IKE-gruppen (Innovation, Knowledge and Economic dynamics) som et dynamisk samfundsvidenskabeligt forskningsmiljø i international særklasse.
IKE-gruppen har i mere end 30 år forsket i samspillet mellem viden, læring og innovation i forbindelse med økonomisk udvikling. Fælles for miljøet om gruppen er, at innovation studeres som en interaktiv proces, hvor aktører forandres i deres samspil med andre aktører. Forskningen er kendetegnet ved, at den forbinder analyser af fænomener på hhv. virksomheds-, industri- og samfundsniveau.
Forskningsmiljøet henter inspiration fra virksomhedsteori, institutionel og evolutionær økonomi, men inddrager også elementer fra ingeniørvidenskab, geografi, socialpsykologi og sociologi.
 
Der er produceret væsentlige bidrag til den internationale forskning. Mest synlige er begreberne ’innovationssystem’ og ’innovation som interaktiv proces’ som blev udviklet af IKE-gruppen i samarbejde med Christopher Freeman. ’The learning economy’ blev introduceret af Johnson og Lundvall 1993 og var både en forgænger og et alternativ til ’videnssamfundbegrebet’. I de senere år har gruppen givet væsentlige bidrag til innovationsforskning i forbindelse med entreprenørskab, udvikling og arbejdsliv.