Den nye universalventil fra Bürkert bygger på mange af de erfaringer og landvindinger, der er indhøstet gennem mange år med produktion af magnetventiler af høj kvalitet.
Skrevet af Key Account Manager Niels Madsen, Büerkert
Ønsket om altid at være på forkant med udviklingen sammenholdt med et stort know-how ligger til grund for denne innovative Bürkert ventil.
Der er tale om en kompakt 2/2-vejs magnetventil med typenummeret 6240. Det er en all-round ventil med ventilhus af enten rustfrit stål (316 L) eller messing. Ventilhuset er designet, så det giver den optimale flowgennemstrømning, og nye sædekonstruktioner sikrer en høj grad af tæthed.
For at gøre ventilens vægt lav, er der anvendt en ny støbeteknik, der tillige reducerer materialeforbruget.
Lysningen i sædet er 6 mm, og der er procestilslutning i hhv. BSP ¼” eller 3/8” (NPT og andet på forespørgsel). Stemplet er koblet til ankeret, og ventilen er således tvangs-servostyret og kombinerer den direkte virkende ventils hurtige responstid og trykuafhængighed med servo-ventilens store lysninger, selv ved et lavt effektforbrug.
Koblingen mellem stempel og anker betyder, at den kan anvendes i alle opgaver, hvor trykket er mellem 0 og 40 bar, og også helt uden differenstryk. Princippet er blandt andet kendt fra Bürkerts type 290 og 407, og det gør, at ventilen virkelig kan kaldes for en all-round ventil.
Det brede udvalg af pakningsmaterialer (FKM, PTFE, EPDM) og ventilhuse i messing og rustfrit stål gør det muligt at indsætte den nye magnetventil i en meget bred vifte af applikationer, herunder applikationer med kontrol af vand, trykluft, hydraulisk olie, lettere kemi og damp helt op til 180°C.
Spolen, der er indstøbt i solid epoxy og leveres i 2 versioner (henholdsvis 8 og 10 watt), sikrer såvel et højt tryk, og en hurtig skiftetid, som et lavt effektforbrug. Den er meget pålidelig i drift, også ved 100% indkobling, og leveres til alle gængse spændingsforsyninger, naturligvis også 24 V DC og 230 V AC. Spolen er, når den monteres korrekt med kabelstik, i tæthedsklasse IP 65.
Type 6240 er altså en ny, kompakt, solid og yderst anvendelig magnetventil
Der komplimenterer Bürkerts i forvejen meget brede program af gode og anerkendte magnetventiler. Det er normalt altid muligt at finde en Bürkert ventil, der passer til opgaven, men skulle det volde problemer, eller kunne det være en idé af integrere flere ventiler og eventuelt andre funktioner i en blok eller i et system, ja så har Bürkert en systemafdeling til support med løsning af sådanne opgaver.
Systemafdelingen kan designe helt unikke ventiler og blokke, fuldstændig tilpasset den aktuelle opgave. Systemafdelingen i Danmark har stor erfaring og et tæt samarbejde med Bürkerts systemhus i Tyskland, således vi samlet kan løse selv meget komplekse opgaver, ligesom vi også kan bidrage med elegante og enkle løsninger. Har du en ventilopgave, så kontakt os. Vi er klar til at hjælpe dig med den optimale løsning; type 6240, eller?
http://www.burkert.dk