GreenMatic
Fagerberg


ARTIKLER
Under samme emne(r):


Færdselssikkerhed: Kommissionen foreslår foranstaltninger for at halvere antallet af trafikdræbte inden 2020

Lagt på den 22/07-10

Europa-Kommissionen har vedtaget en ambitiøs plan om at halvere antallet af trafikdræbte på Europas veje inden for de kommende 10 år


De initiativer, der foreslås i dag i et sæt af europæiske færdselssikkerhedspolitiske retningslinjer for 2011-2020, omfatter fastsættelse af højere standarder for køretøjssikkerheden, forbedring af køreuddannelsen af trafikanterne og skærpet håndhævelse af færdselsreglerne. Kommissionen vil gennemføre dette program i tæt samarbejde med medlemsstaterne.


Næstformand for Kommissionen, Siim Kallas, der er ansvarlig for transport, udtalte: "100 mennesker omkommer hver dag på Europas veje. Vi har gjort gode fremskridt siden 2001, og vi har derved reddet tæt ved 80 000 menneskers liv. Men antallet af trafikdræbte og tilskadekomne på vores veje er stadig uacceptabelt højt. Vi ser nærmere på, hvilken slags biler trafikanterne kører i, hvor de kører, og hvordan de kører, og vi ønsker at halvere antallet af trafikdræbte inden 2020."


  Handlingsprogram for færdselssikkerhed for 2011-2020:
Kommissionen fremlagde i dag et sæt af initiativer, der lægger vægt på at forbedre køretøjerne, infrastrukturen og trafikanternes adfærd.
Der er syv strategiske målsætninger:
1. Forbedrede sikkerhedsforanstaltninger for lastbiler og biler
2. Anlæggelse af sikrere veje
3. Udvikling af intelligente køretøjer
4. Styrkelse af tildelingen af kørekort og køreuddannelsen
5. Skærpet håndhævelse
6. Målrettet indsats for tilskadekomne
7. Ny fokus på motorcyklister.


  Trafiksikkerhedsprogram 2011-2020: specifikke foranstaltninger
Kommissionen har i dag vedtaget et ambitiøst trafiksikkerhedsprogram, som skal halvere antallet af trafikdræbte i løbet af de næste 10 år. Programmet omfatter en lang række foranstaltninger, både europæiske og nationale, hvor der fokuseres på at forbedre køretøjssikkerheden, infrastruktursikkerheden og trafikanternes adfærd.


  Nøgletal:
• Trafiksikkerhed er vigtigt samfundsanliggende. I 2009 blev der dræbt over 35 000 mennesker på vejene i EU svarende til antallet af indbyggere i en mellemstor by.
• For hvert menneske, der mister livet på Europas veje, anslås der at være 4, der får varigt invaliderende kvæstelser såsom hjerne- eller rygmarvsskader, 10, der får alvorlige kvæstelser, og 40, der får mindre kvæstelser.
• Det anslås at koste samfundet 130 mia. EUR om året.


  Trafiksikkerhedsprogram 2011-2020 i detaljer
Der er opstillet syv strategiske mål
1. Forbedret sikkerhedsudstyr i køretøjer
Der er allerede i perioden 2001-2010 blevet arbejdet meget med "passivt" sikkerhedsudstyr i køretøjer såsom sikkerhedsseler og airbags. I perioden 2011-2020 vil der træde en række nye foranstaltninger vedrørende "aktivt" sikkerhedsudstyr i kraft såsom:
- Obligatorisk elektronisk stabilitetskontrol (for personbiler, busser og lastbiler for at nedsætte risikoen for, at køretøjer destabiliseres eller vælter)
- Obligatoriske systemer, der advarer om, at vognbanen forlades (lane departure warning, LDW) (for lastbiler og busser)
- Obligatoriske automatiske nødbremsesystemer (for lastbiler og busser)
- Obligatoriske systemer, der minder bilisterne om at spænde sikkerhedsselen (personbiler og lastbiler)
- Obligatoriske hastighedsbegrænsende anordninger for lette erhvervskøretøjer/varebiler (allerede indført for lastbiler)
- For elektriske køretøjer vil Kommissionen fremlægge en pakke med konkrete foranstaltninger til fastlæggelse af tekniske standarder for sikkerhed
- Kommissionen vil undersøge muligheden for at udvide indførelsen af avancerede førerstøttesystemer såsom kollisionsadvarselssystemer gennem eftermontering af sådanne systemer i erhvervskøretøjer og personbiler
- Siden 2003 er EU-lovgivningen blevet skærpet for at nedsætte risikoen for personskader hos sårbare grupper såsom fodgængere og cyklister (såkaldte "bløde" trafikanter) ved for eksempel at gøre energioptagende forpartier på biler og blindvinkelspejle obligatoriske. Der er behov for at undersøge yderligere tekniske foranstaltninger på dette område.


  Køretøjers trafiksikkerhed – teknisk kontrol
- Kommissionen vil skærpe EU-lovgivningen om teknisk kontrol af køretøjer for at få fastsat fælles godkendelsesbestemmelser for teknisk kontrol, så teknisk kontrol foretaget i én medlemsstat også anerkendes i de øvrige medlemsstater.


  2. Sikrere vejinfrastrukturer
- Der vil kun blive ydet EU-støtte til infrastrukturer, der opfylder kravene i direktiverne om vej- og tunnelsikkerhed. Det er allerede tilfældet for TEN-T-finansiering, og Kommissionen ønsker at gøre det til et generelt princip for al EU-finansiering, fx finansiering via Samhørighedsfonden.
- Undersøgelse af mulighederne for at lade principperne i den eksisterende EU-lovgivning om forvaltning af infrastruktursikkerhed gælde også for medlemsstaternes vejnet i landdistrikterne.  Ifølge EU-lovgivningen skal der tages hensyn til sikkerhedskravene i planlægnings-, forprojekterings- og projekteringsfasen, når der skal etableres infrastrukturer. Der kræves også sikkerhedsrevisioner for infrastrukturer, identificering af såkaldte "sorte pletter" (steder med høj ulykkesfrekvens) og kontrolforanstaltninger. Disse principper kan udvides til også at gælde for vejnettet i landdistrikterne ved, at medlemsstaterne udveksler bedste praksis.


  3. Fremme af smart teknologi
- Kommissionen vil foreslå nye tekniske specifikationer under ITS-direktivet (direktivet om intelligente transportsystemer), så der let kan udveksles data og information mellem køretøjer og mellem køretøjer og infrastrukturer (for for eksempel at give mulighed for tidstro informationsudveksling om hastighedsbegrænsninger, trafikstrømme og trafiktrængsel samt detektering af fodgængere).
-  Kommissionen vil fremskynde indførelsen af e-call og undersøge mulighederne for at udvide e-call til også at omfatte motorcyklister, tunge lastbiler og busser).


  4. Bedre uddannelse og skoling af trafikanter
Trafikanterne er det første led i sikkerhedskæden og det led, hvor der er størst fejlrisiko. Uanset hvilke tekniske foranstaltninger der findes, afhænger trafiksikkerheden i sidste ende af trafikanternes adfærd.  Uddannelse, skoling og håndhævelse er afgørende faktorer.


Kommissionen vil samarbejde med medlemsstaterne om at udvikle en fælles trafiksikkerhedsstrategi for uddannelse og skoling. På EU-plan er der først og fremmest tale om at forbedre kvaliteten af køreuddannelsen og kørekortudstedelsessystemet ved bl.a. at udvide kørekortdirektivet med henblik på:
- at fastsætte minimumskrav for kørelærere
- at lade øvekørsel med ledsager indgå i perioden forud for udstedelse af endeligt kørekort (fastsættelse af minimumsalder, krav til erfaring og andre betingelser for lande, der vælger at anvende et sådant system) 
- at undersøge mulighederne for at indføre en prøvetid efter bestået køreprøve (med skærpet kontrol for trafikanter, der lige har fået kørekort)
- at undersøge mulighederne for lade energiøkonomisk kørsel indgå i både den teoretiske og den praktiske prøve med henblik på sikrere og renere kørsel.


  5. Skærpet håndhævelse
Trafiksikkerhedspolitikkers effektivitet afhænger i vid udstrækning af, hvor intens kontrollen er, og i hvilket omfang sikkerhedskravene overholdes. Håndhævelse er og bliver en nøglefaktor, når der skal skabes de rette betingelser for et opnå et markant fald i antallet af dræbte og kvæstede. Overskridelse af hastighedsgrænser, spirituskørsel og kørsel uden sikkerhedssele anses fortsat for at være de tre største dræbere på vejene. Blandt foranstaltningerne til skærpet håndhævelse i EU og medlemsstaterne kan nævnes:
- Udarbejdelse i medlemsstaterne af nationale gennemførelsesplaner (fx mål for prioriterede områder og kontrolintensitet på nationalt plan).
- EU-dækkende oplysningskampagner.
- Ved spirituskørsel bør straffen suppleres med forebyggende foranstaltninger. Kommissionen vil for eksempel overveje lovgivningsforanstaltninger, der gør brug af alkolåse obligatorisk ved visse former for erhvervskørsel såsom skolebuskørsel eller som led i rehabiliteringsprogrammer (for erhvervs- og privatbilister) efter overtrædelse af reglerne om spirituskørsel.
- Den mest udbredte grænseoverskridende trafikforseelse er stadig overskridelse af hastighedsgrænser.  Kommissionen vil arbejde intenst for at få vedtaget retligt bindende foranstaltninger om grænseoverskridende udveksling af trafiksikkerhedsoplysninger (direktiv foreslået i 2008), så det bliver muligt at identificere og straffe udenlandske overtrædere for manglende brug af sikkerhedssele, overskridelse af hastighedsgrænser, spirituskørsel og manglende overholdelse af trafiklys.


  6. Opstilling af mål for antal tilskadekomne i trafikken
At få reduceret antallet af tilskadekomne i trafikken er noget, som Europa vil prioritere meget højt i de næste ti år. Kommissionen vil udvikle en omfattende strategi for foranstaltninger vedrørende tilskadekomne i trafikken og førstehjælp, herunder:
-  fastlægge fælles definitioner for alvorligt og lettere tilskadekomne, så der kan opstilles fælles EU-mål for antallet af tilskadekomne med henblik på indarbejdelse af sådanne mål i retningslinjerne på trafiksikkerhedsområdet for 2010-2020
- fremme udveksling mellem medlemsstaterne af bedste praksis for beredskabstjenesters indsats i forbindelse med ulykker og indsamling af data om og analyse af kvæstelser på EU-plan
- undersøge, hvor stor en merværdi der er ved at udvikle og installere "sorte bokse" især i erhvervskøretøjer for bedre at kunne foretage tekniske undersøgelser af ulykker og analyse dem.


  7. Nyt fokus på motorcyklister
Kommissionen vil specielt fokusere på motorcykler og andre tohjulede motorkøretøjer. Mens der er konstateret et markant fald i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i forbindelse med  andre transportmidler, er antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i forbindelse med tohjulede motorkøretøjer faldet langt mindre eller forblevet uændret.
Det vil for tohjulede motordrevne motorkøretøjer på EU-plan blive foreslået:
- at der træffes en række funktionelle køretøjssikkerhedsforanstaltninger såsom krav om avancerede bremsesystemer, automatisk kørelys og opdaterede foranstaltninger mod ulovlige indgreb (så hastighedsbegrænsende anordninger ikke kan fjernes) for visse kategorier af tohjulede motorkøretøjer
- at der udarbejdes tekniske standarder for beskyttelsesudstyr såsom beklædning, og at det undersøges, om det er muligt at udstyre motorcykler med en airbag og/eller at integrere en airbag i beskyttelsesbeklædningen
- at udbygge EU-lovgivningen om teknisk kontrol/syn af køretøjer til også at omfatte motorcykler og andre tohjulede motorkøretøjer.


  Handlingsprogram for trafiksikkerheden 2001-2010
Selv om de ambitiøse mål opstillet i 2001 om at halvere antallet af trafikdræbte senest i 2010 ikke er blevet nået fuldt ud, er der dog sket store fremskridt. For eksempel forventes antallet af trafikdræbte at falde med over 40 % (sammenlignet med et fald på 25 % i de foregående ti år). Det gennemsnitlige antal dræbte i trafikken pr. 1 mio. indbyggere er også blevet bragt ned fra 113 i 2001 til 69 i 2009 for alle nuværende 27 medlemsstater. Dette ligger tæt på tallene for de medlemsstater, der havde de laveste tal i 2001 (Storbritannien, Sverige og Nederlandene med henholdsvis 61, 62 og 66 dræbte pr. 1 mio. indbyggere). Handlingsplanen for trafiksikkerhed 2001-2010 var en stærk katalysator for EU's og nationale bestræbelser for at forbedre trafiksikkerheden.


http://www.europa-kommissionen.dk

TECH-NET annoncering

Vælg en professionel samarbejdspartner

LogoMed viden og erfaring til at give jer en reel rådgivning om jeres måleopgaver i processen, desuden kan Insatech tilbyde en helt individuel tilpasset service eller aftale om kalibrering af jeres procesudstyr.

Flowmåling - alle typer

LogoVortex Damp/Energi flowmåling, magnetisk-Induktiv, bærbar clamp on flowmåler m.fl.

FTC teknologi til dosering og regulering

LogoDanova præsenterer: Triangle System med FTC (Field Time Control) teknologi til dosering og regulering af faste stoffer og super absorberende granulat. Specielt designet til at måle materialer med lav dielektrisitetskonstant (dK)

HH Instruments rådgiver og markedsfører produkter til den industrielle sektor

LogoHH Instruments er en Ingeniør- og handelsvirksomhed, der markedsfører produkter fra anerkendte udenlandske leverandører, samt yder rådgivning i forbindelse med valg og installation.

Fagerberg udstiller på Automatik 2010

LogoHos Fagerbergs findes markedets bredeste produktprogram indenfor ventiler, instrumenter, og analyseudstyr. Vi er selvfølgelig på pletten ved Automatik 2010 i Brøndbyhallen, for at vise det nyeste indenfor de forskellige produktområder. På årets udstilling har vi således både en udendørs- og en indendørsstand http://www.fagerberg.dk

Festo leverer innovative løsninger til industri-og procesautomation.

LogoFesto leverer finder den rigtige løsning – med pneumatisk, servopneumatisk og elektrisk bevægelsesteknologi samt de tilhørende services.

Computerudstyr og hospitalsmiljø

LogoDet stigende forbrug af computere i hospitalsmiljøet skaber risiko for elektrisk støj og bakteriespredning

Industrielle sensorer og systemer til automationsindustrien

LogoPepperl+Fuchs er leverandør af industrielle sensorer og systemer til automationsindustrien samt Ex-sikret udstyr til eksplosionsfarlige miljøer, herunder olie, gas, kemisk og petrokemisk industri.

SENTEK Specialist i Procesinstrumentering

LogoDownload SENTEK’s hovedkatalog over udstyr inden til bl.a. Instrumentering inden for Temperatur,Tryk og Niveau, Flowmåler væske/luftarter, pH ledningsevne,Densitet og Viskositet, Fugtighed og Tørstof, Turbiditet mm.

HF Følsgaard: Viden er fremtidens produkt

LogoHF’s speciale er videnbaseret teknisk rådgivning - primært til fokuskunder, der har behov for unikke løsningsforslag ved design-in løsninger indenfor Automation, El-teknik, Kraftteknik,Elektronik, Kabelteknik og Telecom. http://www.hf.net

PROCES-DATA - one of the leading companies in technology and know-how

Logo- in the area of process control, flow measurement and fieldbus technology, programmable automation controllers, digital and analogue input/output modules and SCADA software.

>> Annoncér