GreenMatic
Fagerberg

BILLEDER
Klik for stort format


ARTIKLER
Under samme emne(r):


Muehlhan fik strøm på batterierne fra havvindmølleparken Rødsand 2

Lagt på den 3/09-10

Muehlhan A/S har overfladebehandlet de mastodontiske tårnsektioner til de 90 møller i havvindmølleparken Rødsand 2, som sættes i drift i september.


Den store opgave vil se godt ud på CVet, når Muehlhan snart skal i konkurrence om tilsvarende entrepriser herhjemme, i Storbritannien, i Tyskland og længere ude i verden.


I midten af juli blev det sidste af i alt 90 vingemoduler på hver 60 ton monteret på toppen af sit 70 meter høje tårn. Danmarks nye havvindmøllepark, Rødsand 2 ved Gedser, var næsten færdig. Tilbage står at forbinde de 90 møller, som får en samlet årlig produktion på 800 millioner kiloWatttimer, til det 80 kilometer lange kabel, som via en transformatorstation umiddelbart ved siden af møllerne kobler møllerne til det danske el-net.


  Den svenske energikoncern, E.ON, ejer og driver møllerne, som er bygget af Siemens.

Specialfartøjet 'Sea Power' tilhørende A2Sea, som ejes af Dong og Siemens i fællesskab, har opstillet vindmølletårnene og monteret naceller ('huset' på toppen af tårnet) og vinger. Hendricks Industries har produceret tårnene, som hver er sat sammen af to tårnsektioner på hver 30-36 meter høje moduler. Og i Middelfart bor endnu en central leverandør til det markante vindmølleprojekt, Muehlhan A/S. Virksomheden har overfladebehandlet sektionerne til vindmølletårnene, så møllerne i mindst 20 år problemfrit kan tåle den fugtige luft med den høje saltkoncentration på den udsatte post i Fehmern Bælt.


  Etableringen af Rødsand 2 begyndte i foråret
Møllerne ventes klar til produktion i løbet af september - en lille smule tidligere end forventet. Vejret har været en uventet venlig medspiller. Og logistikken med produktion af de mange enkeltdele til det store puslespil, som vindmølleparken faktisk er, har fungeret perfekt, fortæller salgsdirektør hos Muehlhan A/S, Vandad Pachai:


- Tårnsektionerne blev sandblæst, afrenset, grundmalet og slutmalet på vores produktionsfaciliteter i Herning og i Vissenbjerg, og arbejdet blev udført i et nøje fastlagt flow, så der hele tiden kunne føres sektioner frem til Nyborg Havn, og 'Sea Power' kunne laste dem uden spildtid.


Transporten af tårnsektionerne på specialbyggede blokvogne foregik fortrinsvis om natten, så de lange og brede køretøjer generede mindst muligt i trafikken, men af og til var nødvendigt at sende sektioner af sted i dagtimerne, når det passede med, at 'Sea Power' lå klar til at laste i Nyborg.


Den internationale Muehlhan-koncern beskæftiger sig med overfladebehandling af stålemner til blandt andet offshore-industrien, værftsindustrien og vindmølleindustrien. Alle aktiviteter for vindmølleindustrien world wide styres af afdelingen i Danmark. Og Vandad Pachai siger med et bredt smil, at entreprisen i forbindelse med Rødsand har givet ekstra strøm på batterierne:


- Rødsand 2 er det største mølleprojekt til havs, vi har været involveret i, men både herhjemme, i Storbritannien, i Tyskland og længere ude i verden er der endnu større havvindmølleparker under projektering, og det vil være en klar fordel for os, når hovedentreprenørerne skal vælge underleverandører, at vi kan dokumentere vores ekspertise med en case som Rødsand 2.


  Muehlhan i Danmark har lagt en strategi om at være til stede som underleverandør world wide, hvor der produceres - og skal males - komponenter til vindmøller.
Al overfladebehandling af tårnsektioner sker i henhold til certificeringerne ISO 9001 for kvalitet, ISO 14001 for miljø og OHSAS 18001 for arbejdssikkerhed og -miljø.
- Det er en helt ny adfærd i markedet for overfladebehandling af tårnsektioner til vindmøller, som ellers ikke er domineret af højteknologi. Hos Muehlhan er vi overbeviste om, at optimal kvalitet i samspil med omfattende miljøhensyn og et sundt arbejdsmiljø vil blive udslagsgivende parametre i hele produktionskæden fremover, siger Vandad Pachai.


http://www.muehlhan.dk

TECH-NET annoncering

Vælg en professionel samarbejdspartner

LogoMed viden og erfaring til at give jer en reel rådgivning om jeres måleopgaver i processen, desuden kan Insatech tilbyde en helt individuel tilpasset service eller aftale om kalibrering af jeres procesudstyr.

Flowmåling - alle typer

LogoVortex Damp/Energi flowmåling, magnetisk-Induktiv, bærbar clamp on flowmåler m.fl.

FTC teknologi til dosering og regulering

LogoDanova præsenterer: Triangle System med FTC (Field Time Control) teknologi til dosering og regulering af faste stoffer og super absorberende granulat. Specielt designet til at måle materialer med lav dielektrisitetskonstant (dK)

Nyt fra Løwener

LogoI dette nummer af Løwe-Posten præsenteres nyheder og tekniske helhedsløsninger inden for skære-, save- og svejseteknik. Desuden fortælles om muligheder inden for rørpolering og -valsning. Procesteknisk afdeling viser et par af de muligheder, vi har inden for flowmålere og pumper. http://www.loewener.dk

HH Instruments A/S tilbyder viden og erfaring

LogoHH Instruments har i mere end 30 år markedsført ultralydsflowmåler, gasdetektorer, RPM måleudstyr og baneinstrumentering.

Fagerberg har løsningen

LogoFagerberg News er udkommet. Læs den herhttp://www.fagerberg.dk

Festo leverer innovative løsninger til industri-og procesautomation.

LogoFesto leverer finder den rigtige løsning – med pneumatisk, servopneumatisk og elektrisk bevægelsesteknologi samt de tilhørende services.

Industrielle sensorer og systemer til automationsindustrien

LogoPepperl+Fuchs er leverandør af industrielle sensorer og systemer til automationsindustrien samt Ex-sikret udstyr til eksplosionsfarlige miljøer, herunder olie, gas, kemisk og petrokemisk industri.

HF Følsgaard: Viden er fremtidens produkt

LogoHF’s speciale er videnbaseret teknisk rådgivning - primært til fokuskunder, der har behov for unikke løsningsforslag ved design-in løsninger indenfor Automation, El-teknik, Kraftteknik,Elektronik, Kabelteknik og Telecom. http://www.hf.net

PROCES-DATA - leverandør af:

LogoFlowtransmittere til fødevareindustrien – Fieldbussystemer - Automationsudstyr til proces- og maskinstyring – SCADA-software – Komponenter såvel som komplette projekter. Alle produkter bliver udviklet og produceret på egen fabrik i Danmark.

>> Annoncér