Knivskarpe klinker uden krakeleringer
Når der skal lægges flisegulv, kan det være svært både at holde styr på værktøjet, skære helt lige og samtidig passe på ikke at beskadige klinkerne – men det er der råd for. Bosch har fremstillet en lille fiks fliseskærer og inkluderet den i et sæt sammen med sin PLS 300 savestation. Sættet indeholder desuden en lineal og to brudkegler, hvilket alt sammen er med til at gøre det lettere at bevare overblikket, når eksempelvis gulvfliserne skal skæres til.
Tekniske data
• Fliseskæreren kan arbejde i kraftige klinker og i næsten alle andre slags gulvbelægninger
• Sammen med Bosch’ savestation bliver det endnu nemmere at holde fast og skære til
• Ekstraudstyr: lineal og brudkegler til præcist resultat uden skår
Mange anvendelsesmuligheder
Fliseskæreren kan både bruges til snit i fri hånd og sammen med savestationen, den ligger godt i hånden og er med sine skarpe knive beregnet til at skære i keramikfliser med en tykkelse på op til 10 mm. Hvis man bruger fliseskæreren sammen med savestationen, passer den medfølgende lineal perfekt til savestationens kant, og man kan således skære helt præcist ned til ganske få millimeter. Savestationen holder godt fast på arbejdsmaterialet og ved at bruge brudkeglerne til efterfølgende at brække flisestykkerne fra hinanden, er det lettere at undgå, at flisen går i stykker.
Velegnet til de fleste udskæringsopgaver
Savestationen er et alsidigt redskab og kan desuden bruges sammen med en stiksav fra Bosch’ grønne gør-det-selv-serie, hvortil der findes et stort udvalg af stiksavsklinger til arbejdet med fx gulvbrædder, paneler, lister, stolper og rammer. Den kan også bruges til aluminium, plastik og laminat.
PLS 300-sættet har en vejledende udsalgspris på 799 kr. og fås hos udvalgte byggemarkeder over hele landet. Fliseskæreren PTC 1 alene koster 149 kr.
http://www.bosch.dk