GFX4 opfylder i den grad industriens krav om pladsbesparelse.
GFX4 er navnet på en ny temperatur-controller, der udmærker sig ved at integrere beskyttelse, regulatorer og solid-state-funktioner i en kompakt og pladsbesparende enhed. Løsningen har 4 kanaler og fås til styring af 30, 60 og 80 kW.
GFX4 opfylder i den grad industriens krav om pladsbesparelse.
Med sin indbyggede controller kombinerer GFX4 styringen af 4 individuelle zoner, kommunikation, solid-state-relæer og effektbeskyttelse i en og samme enhed. Den fylder meget lidt i forhold til 4 individuelle regulatorer med separate sikrings- og styringsenheder. Fordelene ved den kompakte enhed er dels pladsbesparelsen, dels at der spares både installationstid og kabling.
GFX4 er designet med 4 individuelle kanaler til præcis styring af 4 temperaturzoner. Med sine konfigurerbare ud- og indgange (4 følerindgange og 4 styringsudgange), sin autotuning-funktion og sin indbyggede klemrække er GFX4 ikke blot nem at installere, men også meget let at indkøre og vedligeholde.
Ved at ’bundle’ 3 af de 4 kanaler kan GFX4 bruges til styring af en 3-faset indgangsspænding og regulering af en enkelt zone frem for fire individuelle. GFX fås også i en specialudgave ”GFX4-IR” til styring af specielle belastninger som f.eks. IR-rør, lineær last, ”Super Kanthal” og transformere.
Diagnosticering følger med
GFX4 kan programmeres via GFX-OP, et lille, lettilgængeligt operatørpanel med et numerisk display og nogle få trykknapper. Derudover kan programmering af GFX4 foregå via en industri-PC eller fra en PLC.
Systemet sikrer effektiv overvågning af de termiske og elektriske processer og kan derved afgive alarmer og ’early warnings’ til operatøren. Via alarmerne kan operatøren, i god tid før en eventuel fejl indtræffer, indsætte den rette korrigerende handling – det kan f.eks. være i tilfælde af overskridelse af grænseværdier, udfald på en sikring, osv. Alarmer kan aflæses på det tilsluttede operatørpanel eller aflæses direkte på de indbyggede LED-dioder på selve enheden.
Kommunikation sikrer fleksibilitet
GFX4 er nem at integrere i de fleste produktionsmiljøer, fordi systemet, i stil med alle andre enheder i Geflex-serien, kan kommunikere direkte via en række gængse netværksprotokoller som f.eks. Modbus, Modbus TCP/IP, Profibus, DeviceNet og CanOpen.
De mange kommunikationsmuligheder gør GFX4 til en meget fleksibel løsning. GFX4 kan f.eks. med fordel anvendes i applikationer, hvor flere varmezoner over store afstande skal styres individuelt, men betjenes fra centralt hold.
Her forbindes flere GFX4-enheder i samme netværk med en enkelt betjeningsenhed i form af en industri-PC eller evt. GF-PROMER 24, der også vises på Automatik 2010.
GFX4 er anvendelig i forbindelse med styringen af alle former for industrielle opvarmningsprocesser som f.eks. forme til resin-forarbejdning, plastekstrudering, plaststøbning, tørreovne, bageriovne, glasbearbejdning og meget andet.
Lund & Sørensen A/S i Vejle præsenterer GFX4 på Automatik 2010, der 7.-9. september foregår i Brøndby Hallen med MCH Messecenter Herning som arrangør. Firmaet udstiller på stand B 1144.
http://www.ls-elvarme.dk