GreenMatic
Fagerberg


ARTIKLER
Under samme emne(r):


Forretningssystemer: Spar millioner på at tænke enkelt

Lagt på den 17/10-11
Emne(r):  IT

Uden at gå på kompromis med funktionaliteten har Betongruppen RBR sparet et millionbeløb ved at opgradere sin eksisterende ERP-software i stedet for at implementere et helt nyt system.


ERP-systemer er også en væsentlig udgiftspost i mindre og mellemstore virksomheder, herunder hos Betongruppen RBR, der med tre fabrikker i Danmark udgør en beskeden del af den irske byggematerialekoncern CRH med 75.000 ansatte. I divisionen Europe Products & Distribution, som RBR tilhører, blev det sidste år besluttet at implementere ERP-systemet SAP ECC. Thomas Koldby, der er logistikchef i det danske selskab, ønskede imidlertid en hurtig opgradering af Navision Attain 3.70 i stedet for at vente flere år på en anden løsning.


  Firmaets eksisterende Microsoft NAV-løsning var 10 år gammel, men fungerede grundlæggende godt.
Vi fandt det uhensigtsmæssigt at skifte til en helt ny platform og vurderede det enklere og sikrere med en opgradering, der gjorde den eksisterende løsning tidssvarende. Den model mere end dækker vores behov og sparer os samtidig for et millionbeløb. Bevæbnet med de argumenter fik logistikchefen grønt lys for at påbegynde en opgradering til 2009-versionen af Microsoft Dynamics NAV, som beløb sig til under en halv million kroner.

 

 – Den store prisforskel skyldes i høj grad, at vores NAV-system i så høj grad som muligt baserer sig på standardsoftwaren. Dermed bliver systemet ikke alene billigere i indkøb. Man undgår også, at det bliver omkostningsfuldt og komplekst at opgradere i fremtiden.


  Mere effektiv lager- og økonomistyring
Thomas Koldby anfører mere effektiv lager- og økonomistyring som de væsentligste fordele, men opgraderingen har også bidraget til optimering af de interne processer og dermed til betydelige ressourcebesparelser. – Med sine værktøjer til automatisering af tidkrævende processer har systemet muliggjort tidsbesparelser i mere effektiv ordrehåndtering. Eksempelvis udtrækkes ordrebekræftelser, kontoudtog og fakturaer automatisk i PDF-format og mailes til kunderne.


Dynamics NAV 2009 har desuden tilført merværdi til kundekontakt og marketing. – Standard CRM-modulet, som medfølger, hjælper med at holde styr på kundedata og tilknyttede aktiviteter. Bl.a. sikrer det nem udsendelse af salgsbreve på mail og opfølgning på kundebesøg.


  It-hus: Tag udgangspunkt i laveste fællesnævner
Logos Consult, der har leveret NAV-løsningen til Betongruppen RBR, oplever, at kun et fåtal af de mindre og mellemstore virksomheder i høj grad matcher deres funktionalitetskrav med standardløsninger. – Det koster ikke alene uhyrlige summer, men også masser af bekymringer, ærgrelser og overskredne deadlines konsekvent at satse på skræddersyede tilretninger af ERP-systemer. I mange tilfælde ligger ansvaret hos leverandørerne, der gerne vil sælge omfattende softwaretilretninger og dermed kostbare udviklertimer, mener chefkonsulent Kostas Panayotis.


Han opfordrer erhvervslivet til i højere grad at tænke som Betongruppen RBR og tage udgangspunkt i laveste fællesnævner, når softwarekrav specificeres. – Man bør starte med at undersøge, hvor mange af virksomhedens behov der på tilfredsstillende vis kan dækkes af en generisk løsning. På den måde begrænser man dyre tilretninger til områder, hvor de er strengt nødvendige, og opnår samtidig en mere fremtidssikret systempakke, slutter han.


  Fakta:
Betongruppen RBR A/S producerer på anlæg i Varde, Roust og Mogenstrup fliser og belægningssten til terrasser og indkørsler, læ- og støttemure samt produkter til industrien. Virksomheden indgår i den irske CRH-koncern med 3.700 afdelinger i 35 lande. www.rbr.dk


  Firmaprofil
Logos Consult A/S har siden 1997 specialiseret sig i løsninger til økonomistyring og ERP (enterprise resource planning) baseret på Navision og Microsoft Dynamics NAV. Idégrundlaget er, at systemerne skal kunne tjene sig hjem på maks. 2 år og får længere levetid, når de implementeres med standardsoftwaren som det bærende; kun med tilretninger, der understøtter reel effektivisering. Navnet kommer af det oldgræske logos – det princip, som styrer verden.


http://www.logosconsult.dk

TECH-NET annoncering

Vælg en professionel samarbejdspartner

LogoMed viden og erfaring til at give jer en reel rådgivning om jeres måleopgaver i processen, desuden kan Insatech tilbyde en helt individuel tilpasset service eller aftale om kalibrering af jeres procesudstyr.

Flowmåling - alle typer

LogoVortex Damp/Energi flowmåling, magnetisk-Induktiv, bærbar clamp on flowmåler m.fl.

FTC teknologi til dosering og regulering

LogoDanova præsenterer: Triangle System med FTC (Field Time Control) teknologi til dosering og regulering af faste stoffer og super absorberende granulat. Specielt designet til at måle materialer med lav dielektrisitetskonstant (dK)

Nyt fra Løwener

LogoI dette nummer af Løwe-Posten præsenteres nyheder og tekniske helhedsløsninger inden for bl.a. Leasing, Dosering af kemikalier med vand, Skæring af cylindriske huller, Værkstedsindretning og meget mere.http://www.loewener.dk

Fagerberg News er udkommet

LogoMange spændende nyheder og eksempler på løsninger, læs det her!http://www.fagerberg.dk

HH Instruments A/S tilbyder viden og erfaring

LogoHH Instruments har i mere end 30 år markedsført ultralydsflowmåler, gasdetektorer, RPM måleudstyr og baneinstrumentering.

Festo leverer innovative løsninger til industri-og procesautomation.

LogoFesto leverer finder den rigtige løsning – med pneumatisk, servopneumatisk og elektrisk bevægelsesteknologi samt de tilhørende services.

Industrielle sensorer og systemer til automationsindustrien

LogoPepperl+Fuchs er leverandør af industrielle sensorer og systemer til automationsindustrien samt Ex-sikret udstyr til eksplosionsfarlige miljøer, herunder olie, gas, kemisk og petrokemisk industri.

HF Følsgaard: Viden er fremtidens produkt

LogoHF’s speciale er videnbaseret teknisk rådgivning - primært til fokuskunder, der har behov for unikke løsningsforslag ved design-in løsninger indenfor Automation, El-teknik, Kraftteknik,Elektronik, Kabelteknik og Telecom. http://www.hf.net

PROCES-DATA - leverandør af:

LogoFlowtransmittere til fødevareindustrien – Fieldbussystemer - Automationsudstyr til proces- og maskinstyring – SCADA-software – Komponenter såvel som komplette projekter. Alle produkter bliver udviklet og produceret på egen fabrik i Danmark.

>> Annoncér