Specialdesignet halogenfrit kabel til frekvensomformere
Miltronics nye kabel BetaDrive C-flex er en rigtig energiindsprøjtning for motoren og skulle være det eneste halogenfrie kabel af sin slags på det danske marked.
Jordlederen er delt i tre dele, hvilket indebærer, at motoren går mere jævnt, og at motorens levetid forlænges.
Andre karakteristiske fordele ved BetaDrive C-flex er de gode brandegenskaber og en effektiv EMC-beskyttelse.
BetaDrive C-flex er specialdesignet til anvendelse mellem frekvensomformeren og motoren, og er ideelt til al aktivitet, hvor der er behov for frekvensstyring af motorerne. Kablet er halogenfrit, fleksibelt og dobbeltskærmet. Desuden har det en lav kapacitans, hvilket sammen med skærmkapacitansen bidrager til lave overføringstab sammenlignet med almindelige PVC-kabler.
Rent økonomisk er den væsentligste fordel ved BetaDrive C-flex dog, at motorens levetid forlænges.
Det er fordi jordlederen er delt i tre ledere, som er placeret symmetrisk, således at motoren skånes på grund af en mere jævn drift og mindre lejeslid.
Den specialkonstruerede skærmfletning beskytter desuden omgivelserne mod elektromagnetisk stråling, hvilket betyder, at BetaDrive C-flex er EMC-sikkert. Kablet er UV-resistent og kan dermed også anvendes til udendørs brug. Derudover muliggør det fleksible hylster længere kabelstrækninger end et almindeligt konventionelt kabel.
BetaDrive C-flex er en vigtig nyhed for Miltronic.
- Det supplerer vores sortiment godt, da vi tidligere ikke har haft noget halogenfrit kabel med delt jordleder i vores produktsortiment. Miltronic stiler nu mod et heldækkende sortiment, hvor vi kan tilbyde kunderne endnu mere behovstilpassede løsninger. Og netop halogenfrie kabler efterspørges mere og mere af vores kunder. Faktum er, at vi i Danmark ligger forrest, når det gælder halogenfrie kabler. Efterspørgslen på halogenfrie produkter her er betydeligt større end i resten af Europa, siger Flemming Hundstrup, produktchef hos Miltronic til teknikogviden.dk
Fordele ved BetaDrive C-flex sammenlignet med konventionelle 4-ledere i PVC
• Halogenfrit og med gode brandegenskaber
• Længere levetid for motoren
• EMC-beskyttet til både høje og lave frekvenser
• Indeholder mindre kobber, da jordledere er ca. 50 % af faseledere
• Fleksibelt
• Kan også anvendes udendørs, da det er UV-resistent
• Designet med delt jording anbefales af ABB, frem for alt i større motorer
• Mulighed for længere kabellængder
• Lille yderdiameter
BetaDrive fås i flere varianter: fra 3G1,5+3G0,25 op til og med 3x240+3G50. Producenten og leverandøren af BetaDrive C-flex er Leoni Studer Cables.
http://www.miltronic.dk