Fagerberg kan nu præsentere de velkendte tørstof/fugtighedsvægte model MA 35 og MA 150 fra Sartorius.
Vægtene er af høj produktionskvalitet og er særdeles velegnede til hurtig og nøjagtig tørstofbestemmelse på f.eks. spildevandsprøver, kvalitetskontrol af råvarer, færdigvarekontrol, produktkontrol, stabilitet af materialer, bestemmelse af stoffers fysiske og kemiske egenskaber.
Tørstofvægtene bruges i stedet for den tidskrævende metode med brug af en vægt til bestemmelse af begyndelsesvægt, efterfulgt af tørring i en ovn i 1 time, afkøling af stoffet i op til 20 min. før afvejning og beregning af resultat, efterfulgt af endnu en tørring i 30 min. og afkøling i 20 min., samt endnu en afvejning og beregning af resultat, efterfulgt af flere opvarmninger, afkølinger og afvejninger, samt beregninger af resultater til vægten er helt stabil og konstant. Det samlede tidsforbrug på denne metode overstiger således let 2 timer.
Ved brug af en tørstof/fugtighedsvægt kan denne arbejdsgang reduceres helt ned til 5 min., afhængigt af produktets fysiske og kemiske egenskaber.
Det eneste man behøver med en Sartorius tørstof/fugtighedsvægt, er at trykke på [tare] på vægten før start, placere produktprøven på vejeskålen, lukke låget og trykke på start. Vægten stopper selv efter opvarmning af stoffet og stabil vægt er opnået. Resultatet kan aflæses direkte på displayet og overføres til printer eller pc hvis ønsket. I dag bruges tørstof/fugtighedsvægtene både i den kemiske og den farmaceutiske industri, såvel som i fødevare- og drikkevareindustrien, som til kontrol af byggematerialer, og til beskyttelse af vandmiljøet.
Tekniske data for MA 35 og MA 150:
• Vejekapacitet: 35g /150 g
• Nøjagtighed: ±1 mg
• Varmekilde: IR/CQR kvartslampe
• Temperaturomr.: 40 - 160 °C / 40 - 220 °C
• Visning: % fugt, % tørstof, W/W %, rest vægt (g, g/kg, g/l), tab (mg)
Firmaprofil
Fagerberg er et handels- og ingeniørfirma, grundlagt i Sverige i 1897. Fagerberg der startede i Danmark i 1970, tilbyder i dag deres kunder et bredt program af ventiler, spjæld, sikkerhedsudstyr, instrumenter og analyseudstyr samt en professionel service fra firmaets serviceafdeling. Fagerberg indgår i Indutrade AB, der er en svensk koncern med ca. 140 handelsselskaber inden for tekniske komponenter og serviceydelser.
http://www.fagerberg.dk