GreenMatic
Fagerberg

BILLEDER
Klik for stort format



Fynsk firma renser partikelfiltre i rekordfart

Lagt på den 16/12-11

Det er et krav, at lastbiler og busser kører med partikelfiltre i de større byer for at mindske partikelforureningen. Filtrene skal renses jævnligt for at fungere optimalt, hvilket er en tidskrævende proces.


Et lille fynsk firma har knækket koden og opfundet en løsning, der er otte gange så hurtig. Nøglen til løsningen fik de hos de tekniske problemknusere hos Schneider Electric.


Partikelforurening er kommet i søgelyset de sidste par år for at medføre luftvejs- og kredsløbssygdomme, der fører til for tidlig død. Derfor er der indført miljøzoner i de fleste større byer, hvor der kun må køre busser og lastbiler med partikelfiltrer. Der er ét stort problem. Hvis ikke partikelfiltrene vedligeholdes og renses, virker de ikke efter hensigten. Det tager lang tid, men Munch Miljø Teknik i Tommerup på Fyn har fundet en løsning, der barberer 22 timer af processen.


  Et døgn i keramikovn
Munch Miljø Teknik har i mange år arbejdet med afblæsning af forskellige emner, og for et par år siden udviklede man en filterrenser, der med trykluft blæser partikelfiltrene tilnærmelsesvis rene. De sidste partikler blev efterfølgende brændt i en keramikovn. Det tog 24 timer.
- Den traditionelle afbrænding er ikke særlig effektiv. Den tager for lang tid og er heller ikke særlig kontrolleret, fortæller Bo Munch Jakobsen medejer og udvikler hos Munch Miljø Teknik og fortsætter:


- Derfor begyndte vi at eksperimentere med at foretage afbrændingen af de resterende partikler ved at blæse varm luft ind i selve filterkernen.
Ideen var god, men Bo og Kaj Munch Jakobsen løb ind i problemer omkring temperaturstyringen. De rejste problemstillingen overfor Holger Jessen, deres lokale Schneider Electric salgsingeniør. Han foreslog, at de skulle bruge en frekvensomformer sammen med en PLC og et HMI-panel. Det giver en trinløs regulering af temperaturen, samtidig med at de kunne lave forskellige recepter afhængig af hvilken filtertype, der skulle renses. Derudover ville de have mulighed for at se temperaturforløb, status, alarmer og logge data i HMI-panelet.


  Frekvensomformer skar 22-timer af afbrændingen
Holger Jessen sendte sin tekniske problemknuser Leo Zhou, Product Application Engineer hos Schneider Electric, ud til Munch Miljø Teknik for, at han kunne hjælpe med installationen og overbevise Bo og Kaj Munch Jakobsen om, at frekvensomformere var vejen frem. Leo Zhou forklarer:


- Munch Miljø Teknik havde taget den helt traditionelle approach, hvor blæseren drives af en motor, der kører for fuld styrke og luftmængden, som blæses ind, styres af spjæld og ventil. Det giver meget slitage på mekanikken og motoren samtidig med, at den giver et højt energiforbrug. Det er lidt som at holde speederen helt i bund, når du kører bil og så styre farten med bremsen.


Hvis man i stedet styrer motoren med en frekvensomformer, sørger man for, at den kun løber med den fart, der er nødvendig for at blæse lige præcis den ønskede luftmængde ind. Her får man en meget mere præcis styring og regulering, mekanikken skånes og man opnår dermed en længere maskinlevetid. Og sidst men ikke mindst sparer man 30-50 procent af energiforbruget.


  Bo Munch Jakobsen supplerer:
- Med løsningen kan vi regulere på luftmængden og ikke varmelegemernes temperatur, hvilket fordeler varmen bedre i filterkernen og dermed giver den ønskede kontrol og styring af afbrændingen. Og så har det den ekstra sidegevinst, at det bruger meget mindre strøm og energi.


  Få filtret renset mens bilen serviceres
Bo Munch Jakobsen har beregnet den mest effektive forbrændingskurve på de to mest anvendte typer partikelfiltrer – cordierit og silliciumkarbid. Disse forbrændingsforløb er programmeret i PLC, som styrer frekvensomformeren. Resttid og aktuel temperatur kan aflæses på HMI-panelet.
- Med vores løsning tager afbrændingen af partikelfiltrer mellem 2 timer 15 minutter og 2 timer 50 minutter alt efter filtertype, fortæller Bo Munch Jakobsen og fortsætter:


- Visionen er, at partikelfiltrene skal renses imens, lastbilen eller bussen alligevel skal serviceres. På den måde vil det rent faktisk blive gjort. Som det er i dag, er det de færreste vognmænd, der kan tage et køretøj ud af drift i et døgn. Derfor kommer de store fynske vognmænd også forbi med partikelfiltre i dag, som vi renser og afbrænder for dem.

                
  Faktaboks:
Først afblæses partikelfilteret i filterrenseren. Herefter placeres det i forbrændingskammeret. Procesluft blæses ind og opvarmes af varmelegemer til ca. 600 grader, inden det blæses igennem filterkernen. Temperaturen på procesluften reguleres efter den programmerede forbrændingskurve. Når den varme luft forlader filteret blandes den med indsuget rumluft til en temperatur på ca. 50 grader. Herefter filtreres luften fra partikelrester og blæses ud i det fri. Når filteret er færdigbrændt bliver de sidste askerester blæst ud i filterrenseren. Partikelfilteret er nu klar til endnu en tørn.
Se mere på www.munch-tek.dk


  Firmaprofil
Schneider Electric tilbyder  integrerede løsninger, der gør strømmen sikker, effektiv, pålidelig og grøn. Schneider Electric er bl.a. førende inden for energi og infrastruktur, industri, bygningsautomation, datacentre og netværk, samt i løsninger til privatboligen. Schneider Electric Danmark A/S rummer bl.a. det kendte brand Lauritz Knudsen, der er Danmarks førende inden for el-materiel, intelligente systemer og løsninger til data og kommunikation.


http://www.schneider-electric.dk

TECH-NET annoncering

Vælg en professionel samarbejdspartner

LogoMed viden og erfaring til at give jer en reel rådgivning om jeres måleopgaver i processen, desuden kan Insatech tilbyde en helt individuel tilpasset service eller aftale om kalibrering af jeres procesudstyr.

Flowmåling - alle typer

LogoVortex Damp/Energi flowmåling, magnetisk-Induktiv, bærbar clamp on flowmåler m.fl.

FTC teknologi til dosering og regulering

LogoDanova præsenterer: Triangle System med FTC (Field Time Control) teknologi til dosering og regulering af faste stoffer og super absorberende granulat. Specielt designet til at måle materialer med lav dielektrisitetskonstant (dK)

Nyt fra Løwener

LogoI dette nummer af Løwe-Posten præsenteres nyheder og tekniske helhedsløsninger inden for bl.a. Leasing, Dosering af kemikalier med vand, Skæring af cylindriske huller, Værkstedsindretning og meget mere.http://www.loewener.dk

Fagerberg News er udkommet

LogoMange spændende nyheder og eksempler på løsninger, læs det her!http://www.fagerberg.dk

HH Instruments A/S tilbyder viden og erfaring

LogoHH Instruments har i mere end 30 år markedsført ultralydsflowmåler, gasdetektorer, RPM måleudstyr og baneinstrumentering.

Festo leverer innovative løsninger til industri-og procesautomation.

LogoFesto leverer finder den rigtige løsning – med pneumatisk, servopneumatisk og elektrisk bevægelsesteknologi samt de tilhørende services.

Industrielle sensorer og systemer til automationsindustrien

LogoPepperl+Fuchs er leverandør af industrielle sensorer og systemer til automationsindustrien samt Ex-sikret udstyr til eksplosionsfarlige miljøer, herunder olie, gas, kemisk og petrokemisk industri.

HF Følsgaard: Viden er fremtidens produkt

LogoHF’s speciale er videnbaseret teknisk rådgivning - primært til fokuskunder, der har behov for unikke løsningsforslag ved design-in løsninger indenfor Automation, El-teknik, Kraftteknik,Elektronik, Kabelteknik og Telecom. http://www.hf.net

PROCES-DATA - leverandør af:

LogoFlowtransmittere til fødevareindustrien – Fieldbussystemer - Automationsudstyr til proces- og maskinstyring – SCADA-software – Komponenter såvel som komplette projekter. Alle produkter bliver udviklet og produceret på egen fabrik i Danmark.

>> Annoncér