Inklinationssensoren anvendes til måling af en hældningsvinkel.
Pepperl+Fuchs har i sin nye F99-serie valgt at anvende et såkaldt "fjeder-masse system" som er et mikro-mekanisk måleprincip, hvor to kam-formede metaldele griber ind i hinanden på en måde, at der dannes en kondensator.
Ændring af afstanden mellem kammene medfører ændringer i kapacitansen og dermed bliver output-signalet ændret proportionalt med vinklen. Det karakteristiske for dette måleprincip er hurtig responstid kombineret med høj opløsning og gentagelsesnøjagtighed.
Derudover kan måleområdet specificeres frit inden for 0-360 grader.
De mere enkle varianter måler på én akse, mens de avancerede måler både x- og y-aksen. Udgangssignalet er analogt 4-20 mA eller 0-5 VDC med to programmerbare transistorugange i tillæg. Desuden findes versioner med CAN-bus interface.
Tæthedsgraden i IP68/69K i kombination med EU’s skrappe ”e”-godkendelse er med til at gøre denne produktserie egnet til anvendelse i en lang række mobile applikationer inden for skibsfart, industri og køretøjer.
Inklinationssensoren anvendes f.eks. i mobile kraner og andet løftegrej for at sikre, at kranen står helt lige inden løftet startes. Ligeledes vil terrængående køretøjer også drage nytte af inklinationssensoren for at måle krængningsvinkelen.
Firmaprofil
Pepperl+Fuchs er en af de førende inden for udvikling og produktion af elektroniske sensorer og komponenter til anvendelse i det globale marked for automation. Firmaets division for Fabrik Automation producerer sensorer til industriel brug, udviklet til specifikke krav på er globalt behov. Pepperl+Fuchs tilbyder fuldt sortiment af induktive, kapacitive, fotoelektriske og ultrasoniske sensorer, ligeså identifikationssystemer, stregkode og kamerasystemer, rotations indkodere, position måleudstyrssystemer, kabler med stik, og andet tilbehør.
Pepperl+Fuchs division for Proces Automation er markeds ledende inden for egensikker elektronik til brug i Ex-zoner, og til beskyttelse af installationer i risikofyldte områder. Firmaets produkter gør, at man kan kombinere et stort udvalg elektroniske instrumenter til at blive en komplet applikations orienteret løsning.
Firma: Pepperl-Fuchs A/S, Stamholmen 173, 2650 Hvidovre. Tlf.: 70 10 42 10.
E-mail: info@dk.pepperl-fuchs.com
http://www.pepperl-fuchs.dk