Samtidig udvides test- og innovationscenteret i Søborg
Det opgraderede test- og innovationscenter bliver et state-of-the-art innovations center, som kunderne kan benytte i deres produktudvikling.
SPX Corporation har netop offentliggjort, at deres Flow Technology division vil sammenlægge to eksisterende virksomheder i Danmark og udbygge det nye innovations- og testcenter for føde- og drikkevareindustrien i Søborg. Det nye anlæg skal tilbyde kunderne adgang til state-of-the-art viden og rådgivning og til at teste nye produkter og teknologier baseret på det mest avancerede udstyr til føde- og drikkevareproduktion.
SPX udvider sit nuværende testcenter i Søborg med yderligere udstyr og processer, hvor kunderne kan teste nye fremstillingsprocesser og -produkter – bl.a. baseret på olier og fedtstoffer, tørring og inddampning.
Testcenteret blev oprindeligt etableret af danske Anhydro
Firmaet er en førende leverandør af procesteknologi og udstyr til tørring og inddampning. Anhydro blev overtaget af SPX i 2010. SPX vil installere udstyret fra danske Gerstenberg Schröder, som SPX også overtog i 2010 og således samle en række af sine spidskompetencer inden for føde- og drikkevarevareproduktion i det opgraderede testcenter i Søborg.
»SPX vil med det udvidede test- og innovationscenter i Søborg samle nogle af sine vigtigste kompetencer på én lokalitet i Danmark. Og vi er overbeviste om, at de samlede ressourcer og kompetencer i dette innovationscenter vil være meget attraktive for verdens førende virksomheder inden for føde- og drikkevareproduktion, som vælger at benytte viden, teknologi og udstyr fra APV, Gerstenberg Schröder og Anhydro - de tre danske virksomheder, som indgår i SPX,« siger Don Canterna. Han er President for Flow Technology segmentet i SPX.
»De udvidede faciliteter i Danmark er en del af vores strategiske satsning på yderligere at styrke vores konkurrencemæssige tilstedeværelse i Europa inden for tør og våd procesteknologi og udstyr. For vi ønsker mere målrettet at kunne imødekomme de løbende forsknings- og udviklingsmæssige behov, som vores fødevarekunder i hele verden arbejder med, «siger Don Canterna
SPX har i forvejen avancerede test- og laboratoriefaciliteter til fødevareproduktion i Silkeborg.
Innovationscenteret i Silkeborg er blandt de største af sin art i verden og tilbyder teknisk ekspertise inden for bl.a. varmebehandling, membranfiltrering, varmevekslere, mixing, smør, blending, sojamælk, bag-in-box påfyldningssystemer og avancerede systemer til procesovervågning og kontrol.
Mange af verdens førende fødevareproducenter har således allerede i dag stor tillid til de avancerede testfaciliteter hos SPX i forbindelse med deres løbende arbejde med at udvikle og forbedre processerne til produktion af fødevarer – herunder helt nye produkter og recepter, som skal imødekomme kundernes ønsker og behov i fremtiden.
I disse test- og innovationscentre deler SPX sin viden og ekspertise med kunderne
Det sker ved at tilbyde dem fuldt skalerbare testmuligheder, som hjælper fødevareproducenterne med at optimere produktionsprocesser, reducere risikoen for fejl – og for samlet set at hjælpe kunderne med at optimere deres forretning og investeringer, som er forbundet med ny produktudvikling.
»Hovedparten af vores kunder betragter SPX som en forlængelse af deres egne forsknings- og udviklingsteams, fordi vi kan levere det udstyr, den tekniske ekspertise og de testfaciliteter, som de har brug for, for at realisere deres strategiske visioner. Vi er derfor overbeviste om, at det nye test- og innovationscenter i Søborg både vil styrke vores samarbejde med de eksisterende kunder – og samtidig vil bidrage til at tiltrække nye kunder, som vælger SPX som full-service partner, «siger Don Canterna.
Andy Klemm, General Manager i SPX Flow Technology, får ansvaret for det nye test- og innovationscenter i Søborg, som SPX forventer vil være klar til ibrugtagning allerede i slutningen af juli 2011.
About SPX
Based in Charlotte, North Carolina, SPX Corporation is a global Fortune 500 multi-industry manufacturing leader with nearly $5 billion in annual revenue, operations in more than 35 countries and approximately 15,500 employees. The company's highly-specialized, engineered products and technologies serve customers in three primary strategic growth markets: infrastructure, process equipment and diagnostic tools.
Many of SPX's innovative solutions are playing a role in helping to meet rising global demand, particularly in emerging markets, for electricity, processed foods and beverages and vehicle services. The company's products include thermal heat transfer equipment for power plants; power transformers for utility companies; process equipment for the food & beverage industry; and diagnostic tools and equipment for the vehicle service industry.
http://www.spx.com