GreenMatic
Fagerberg

BILLEDER
Klik for stort format


ARTIKLER
Under samme emne(r):


De tekniske servicemedarbejdere på skolebænken - Energiforbruget skal sænkes i kommunens bygninger

Lagt på den 27/01-12

Tekniske servicemedarbejdere fra 22 kommunalt ejede institutioner og skoler i Sorø Kommune rustes nu yderligere for at bringe kommunens ambitiøse energimål i hus.


Et kursusforløb omfatter en grundig teknisk gennemgang af hver enkelt institution i samarbejde med den eksterne energipartner, Schneider Electric og afsluttes med et to dages kursusforløb den 13.-14. februar på Sorø Rådhus, hvor alle deltagere er samlet.


Som led i den igangværende energirenovering af en lang række bygninger i Sorø Kommune,  gennemgår tekniske servicemedarbejdere på skoler, institutioner mv. nu et kursusforløb i energioptimering i samarbejde med kommunes ESCO- samarbejdspartner, Schneider Electric. Det sker for at få det maksimale udbytte af den kommunale investering på 68 mio. kr. i den løbende daglige drift af skoler, fritidshjem, idrætsanlæg mv. hvor de tekniske servicemedarbejdere spiller en stor rolle.


Alt i alt omfatter kursusforløbet tekniske servicemedarbejdere i 22 kommunale ejendomme, der omfatter skoler, fritidshjem, idrætsanlæg mv. Forud for kursusforløbet den 13.-14. februar på Sorø Rådhus gennemgår alle serviceteknikere her i januar måned, hver især, deres egne anlæg i samarbejde med tekniker Niels Holm fra Schneider Electric.

 

  I første omgang gælder kursusforløbet den medarbejdergruppe, der har ansvaret for de ejendomme, hvor der er gennemført energirenovering i 2011.
De resterende serviceansvarlige for ejendomme, som ESCO- renoveres i 2012, vil komme på en lignende uddannelse senere på året.
”Formålet er at energioptimere driften i de 22 ejendomme mest muligt, så vi når i mål med de ambitiøse mål om at nedsætte kommunens energiforbrug markant og dermed skære en femtedel af CO2-udslippet inden 2020. Dertil kommer et generelt løft af komfort og indeklima i kommunens bygninger,” siger projektleder Flemming Nytofte Nielsen, Sorø Kommune. 


  Energistyring  er vejen frem
Disse ambitiøse mål forudsætter, ifølge Flemming Nytofte Nielsen, at de tekniske servicemedarbejdere hvert sted er fortrolige med hvert enkelt anlægs opbygning. ”Det gør det nemmere at overvåge og behovsregulere vand-, varme- og ventilationssystem og samtidig afsløre eventuelle fejlkilder til et unormalt overforbrug,” fortsætter Flemming Nytofte Nielsen.  Et af fokusområderne er implementering af energistyring, så Sorø Kommune fremover kan arbejde systematisk og struktureret på at reducere energiforbruget. ”Kursusforløbet rummer derfor også et modul med gennemgang af de analyse- og planlægningsværktøjer, som er tilgængelige for kommunen som led i det løbende samarbejde med Schneider Electric,” siger Flemming Nytofte Nielsen.


  Nye gasfyr giver pote
Blandt de energirenoverede ejendomme er Stenlille Skole, der også omfatter SFO og tandpleje. Her har den driftsansvarlige Arne Nielsen netop brugt seks timer på at gennemgå alle installationer sammen med Niels Holm. ”Det var meget nyttigt for begge parter. Jeg fik en lang række nyttige tips ligesom der også var ting, som Schneider  Electric kunne arbejde videre med. Den største besparelse ligger uden tvivl i, at vi har fået 5 nye gasfyr, som selvsagt har en langt bedre driftsøkonomi end de gamle og udslidte. Desuden vil 199 nye armaturer sænke elforbruget markant og give et bedre lys”, siger Arne Nielsen. Stenlille Skole har i dag 450 elever, men udvides med ca. 110 elever fra Stenmagle Skole. 
 
  Fakta
ESCO (Energy Service Companies) er virksomheder, der i samarbejde med kunden gennemfører energispareprojekter baseret på et løbende samarbejde efter implementeringen.  ESCO- samarbejdet mellem Sorø Kommune og Schneider Electric betyder, at Sorø er garanteret en bestemt energibesparelse over en aftalt årrække. ESCO- modellen vinder større og større udbredelse i Danmark, hvor en række kommuner på linje med Sorø kommune har valgt at indgå et samarbejde med en privat energi virksomhed.


  Om Schneider Electric
Som global specialist i energioptimering i mere end 100 lande, tilbyder Schneider Electric integrerede løsninger på tværs af forretningsområderne energi- og infrastruktur, industri, datacentre, bygningsautomation og boliger. Løsninger som gør energien mere sikker, pålidelig og effektiv.
Buildings Business (tidligere TAC) arbejder med indeklima, energieffektivisering og sikring, der styrker lønsomhed og velvære samt skaber større tryghed - uden brug af mere energi.


http://www.schneider-electric.dk/buildings

TECH-NET annoncering

Vælg en professionel samarbejdspartner

LogoMed viden og erfaring til at give jer en reel rådgivning om jeres måleopgaver i processen, desuden kan Insatech tilbyde en helt individuel tilpasset service eller aftale om kalibrering af jeres procesudstyr.

Flowmåling - alle typer

LogoVortex Damp/Energi flowmåling, magnetisk-Induktiv, bærbar clamp on flowmåler m.fl.

FTC teknologi til dosering og regulering

LogoDanova præsenterer: Triangle System med FTC (Field Time Control) teknologi til dosering og regulering af faste stoffer og super absorberende granulat. Specielt designet til at måle materialer med lav dielektrisitetskonstant (dK)

Nyt fra Løwener

LogoI dette nummer af Løwe-Posten præsenteres nyheder og tekniske helhedsløsninger inden for skære-, save- og svejseteknik. Desuden fortælles om muligheder inden for rørpolering og -valsning. Procesteknisk afdeling viser et par af de muligheder, vi har inden for flowmålere og pumper. http://www.loewener.dk

Fagerberg News er udkommet

LogoMange spændende nyheder og eksempler på løsninger, læs det her!http://www.fagerberg.dk

HH Instruments A/S tilbyder viden og erfaring

LogoHH Instruments har i mere end 30 år markedsført ultralydsflowmåler, gasdetektorer, RPM måleudstyr og baneinstrumentering.

Festo leverer innovative løsninger til industri-og procesautomation.

LogoFesto leverer finder den rigtige løsning – med pneumatisk, servopneumatisk og elektrisk bevægelsesteknologi samt de tilhørende services.

Industrielle sensorer og systemer til automationsindustrien

LogoPepperl+Fuchs er leverandør af industrielle sensorer og systemer til automationsindustrien samt Ex-sikret udstyr til eksplosionsfarlige miljøer, herunder olie, gas, kemisk og petrokemisk industri.

HF Følsgaard: Viden er fremtidens produkt

LogoHF’s speciale er videnbaseret teknisk rådgivning - primært til fokuskunder, der har behov for unikke løsningsforslag ved design-in løsninger indenfor Automation, El-teknik, Kraftteknik,Elektronik, Kabelteknik og Telecom. http://www.hf.net

PROCES-DATA - leverandør af:

LogoFlowtransmittere til fødevareindustrien – Fieldbussystemer - Automationsudstyr til proces- og maskinstyring – SCADA-software – Komponenter såvel som komplette projekter. Alle produkter bliver udviklet og produceret på egen fabrik i Danmark.

>> Annoncér