Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter Fingertang og Sukkertang til flydende brændstof i form af bioethanol, butanol, biogas, mens resten af algemassen skal bruges til fiskefoder.

I de næste fire år skal Teknologisk Institut i samarbejde med en række virksomheder og førende forskere fra både Danmark, Irland, Tyskland og USA bruge pengene fra Det Strategiske Forskningsråd til at udvikle en ny teknologi til at dyrke, høste og forbehandle algerne i et bioraffinaderi, så den flydende biomasse kan hældes på biler som brændstof og restproduktet ende i maven på fisk i hav- og dambrug.

Parterne i det nye forskningsprojekt skal også finde ud af, om der er økonomi i at udnytte alger til at fremstille fremtidens biobrændstoffer, når denne energilagring kobles sammen med produktion af fiskefoder.  

  At forske i at forvandle makroalger til bioenergi og fiskefoder i kommerciel skala er helt nyt
- Det er en stor og vigtig strategisk forskningssatsning, som jeg glæder mig til at tage ansvar for sammen med de bedste eksperter på området i Europa. At forske i at forvandle makroalger til bioenergi og fiskefoder i kommerciel skala er helt nyt, og det er fantastisk spændende at få mulighed for at være med til at komme ud i hele verden med nogle forhåbentlig banebrydende resultater, som vil give genklang på et område, hvor Danmark i forvejen er stærk, siger Anne-Belinda Bjerre.

Hun tror, at projektets resultater på sigt vil skabe flere danske arbejdspladser, hvis projektets parter kan eftervise, at en satsnings på de endnu ikke udviklede dyrknings-, høst- og forbehandlingsteknologier til alger prismæssigt kan hamle op med konkurrencen fra de traditionelle fossile brændstoffer. En del af projektet går derfor ud på at undersøge, om dyrkningen og høsten af de flittigt voksende alger kan automatiseres ved brug af robotteknologi.

  Alger – en vigtig ressource til fremtidens energiforsyning
- Vi bliver flere og flere mennesker på jorden, og verdenssamfundet bliver nødt til at udnytte naturens ressourcer på den mest smarte måde, hvis vi kunne basere fremtidens energiforsyning på vedvarende energi. Her kan havets alger blive en af de centrale og vigtige bæredygtige ressourcer, så vi forhåbentlig kan efterlade jorden til næste generation i mindst den samme standard, som vi har i dag, vurderer Anne-Belinda Bjerre og henviser til, at der er begrænsede mængder af fossile brændstoffer tilbage:

Det tager naturen 200 millioner år at omdanne organisk materiale om til olie og gas, mens det kun tager en måned for alger at reproducere sig selv. Desuden optager algerne ikke jord for at vokse; og de kræver kun tilførsel af sollys, vand, CO2 og de næringssalte, der forekommer naturligt i saltvand fra havet.

  Algerne skal dyrkes i Grenå, hvor Teknologisk Institut bygger verdens største dyrkningsanlæg til alger på 20 hektar.
Forbehandlingen af algerne skal ske på Teknologisk Instituts nye bioraffinaderi syd for Kolding. I dette anlæg vil algerne omdannes til energi i en biologisk proces, en såkaldt fermenteringsproces, der foregår uden ilt ved en gæringsproces efter tilsætning af enzymer.

Anne-Belinda Bjerre vurderer, at fiskefoderet vil bidrage mest til bioraffinaderiets økonomi. Men hun understreger, at der også kan være et forretningspotentiale i industrielt at udnytte resten af den filtrerede algemasse, der bliver tilbage fra energiudvindingen, som ingrediens i en lang række andre produkter, fx i kosmetik og medicin. Selv saltet fra resterne kan bruges som vej- eller køkkensalt.

  Faktaboks:
Det strategiske Forskningsråd har tildelt 20,4 millioner kroner til det nye forskningsprojekt MAB3, der skal undersøge, hvordan de to alger ’Fingertang’ (Laminaria digitata på latin) og ’Sukkertang’ (Saccharina latissima) kan bruges til fremstilling af både bioenergi og fiskefoder.

Der findes i dag 1500 forskellige typer af alger i Danmark, og de to udvalgte arter forekommer naturligt i havet flere steder ud for Danmarks kyster, fx nord for Jammerbugten, Syddjurs og Hellelø bugt. Begge alger er fyldt med sukker, proteiner og fedtsyrer og derfor velegnede til produktion af energi og foder. Algerne kan dyrkes både i salt-, fersk- og brakvand, og de reproducerer sig selv i løbet af en måned.

  Parterne i projektet er
Novozymes A/S, Dong Energy A/S, Orbicon A/S, Aller Aqua A/S, DanGrønt Products A/S, Vitalys I/S, Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, National University of IrelaND, Callway University of Sienna og University of Hamburg.