Plesner
Fagerberg


ARTIKLER
Under samme emne(r):


Infotavler til alle landets akutmodtagelser

Lagt på den 23/01-12

Regionernes Sundheds-it har med årsskiftet gennemført målet om elektroniske infotavler på alle landets store akutmodtagelser.


Tavlerne er med til at forhindre de fejl, som stress og et hektisk arbejdsmiljø ofte kan medføre. Og så forbedrer tavlerne arbejdsgangen og giver personalet overblik over alle aktiviteter på afdelingen, og patientsikkerheden forbedres.


  Tidligere var det ikke ualmindeligt, at papirlapper og sedler med personlige kommentarer var opsat på et stort centralt whiteboard på landets akutmodtagelser.
Nu er alle informationer samlet på elektroniske touch-tavler, hvor læger og sygeplejersker let kan se, hvilke patienter der kræver behandling først. Og samtidig kan informationen fra tavlerne tilgås fra afdelingens computere og eventuelle andre tavler i tilstødende lokaler. Projektet er endnu et vigtigt pejlemærke, som Regionernes Sundheds-it har gennemført på tværs af Danmark.


”Akutmodtagelser håndterer stadigt flere patienter, og samtidig skal personalet sørge for høj ensartet kvalitet døgnet rundt. Akuttavlerne hjælper læger og sygeplejersker med at have et konstant overblik over, hvor mange patienter, der venter, hvad de venter på, og hvor kritisk deres tilstand er. Det er et resultat af regionernes samarbejde og er med til at forbedre patientsikkerheden på alle større akutmodtagelser i hele landet,” siger Jens Andersen, formand for Regionernes Sundheds-it.


”Tavlerne giver et elektronisk overblik, som er ens alle steder. Ændrer vi på patient-informationen i den ene ende af afdelingen, er det også øjeblikkeligt ændret i den anden ende, så vi slipper for at løbe frem og tilbage og opdatere. Alle har samme overblik, uanset hvor de befinder sig. Det er også helt afgørende, at det er så nemt at bruge. Touch-systemet gør det meget nemt for personalet at klikke sig på og af, og alle har overblik over, hvor i processen de selv og deres kollegaer er i forhold
til behandlingen af en patient,” siger Ove Gaardboe, ledende overlæge på akutafdelingen på Hospitalsenheden Horsens.


  Mere tid til patienterne, mindre registrering
Landets læger og sygeplejersker oplever, at infotavlerne har skabt mere overskud og større arbejdsglæde, og systemet har været en stor hjælp i situationer med spidsbelastninger. Desuden viser en helt ny undersøgelse af brugen af tavlerne på akutafdelingen i Holbæk, at sygeplejerskerne bruger 11 procent mere af deres tid hos patienterne, efter de nye tavler er blevet sat op. "Det er en betragtelig forøgelse og i den ønskede retning", udtaler Morten Hertzum, lektor i datalogi på Roskilde Universitet, som har forestået undersøgelsen. 


  De positive erfaringer fra Holbæk kan flere af landets akutafdelinger nikke genkendende til. 
”Det handler ikke kun om at sætte strøm til et almindeligt gammeldags whiteboard. De nye tavler giver helt nye muligheder, fordi vi kan tilgå oplysningerne både på tavlerne og på computere på patientstuerne. Hvor vi tidligere havde tidskrævende arbejdsgange med papirer, som skiftede hænder mange gange, så har vi nu fået mulighed for at ændre og effektivisere arbejdsgangene på grund af tavlerne. Vi kan gribe lynhurtigt ind, fordi vi ikke skal slå patienterne op i forskellige systemer,” siger Poul Mossin, ledende oversygeplejerske i akutafdelingen på Køge Sygehus.


”Personalets arbejde kan basalt set deles i to, nemlig pleje-/behandlingsarbejde og registreringsarbejde. Problemet er, at registreringsarbejdet ofte tager tid, som vi kunne have brugt på patienterne. Tavlerne løfter en del af registreringsarbejdet af vores skuldre, så vi får tid til at gøre det, vi er sat i verden for, nemlig at tage os af patienterne,” siger Jørn Munkhof Møller, ledende overlæge i Akut- og Traumecenteret på Aalborg Sygehus.


  Fakta om infotavlerne
• Store touch-skærme er placeret centrale steder på akutmodtagelserne med overblik over alle patienters data.
• På nogle hospitaler er skærmene integreret med computere på patientstuerne, og personalet kan foretage filtersøgninger på bl.a. tilskadekomne, indlagte og meldte patienter.
• Alle akutte informationer kan ajourføres med det samme via skærmene, og personalet er derfor hele tiden opdateret med de seneste patientinformationer.
• Systemet alarmerer personalet i tilfælde af unormale blodprøver og sørger for, at særligt akutte patienter prioriteres højest.
• Alle disse funktioner blev tidligere håndteret manuelt i forskellige registreringssystemer.


  Tavlerne er indført på akutmodtagelserne på følgende hospitaler:
• Region Nordjylland: Sygehus Thy-Mors, Sygehus Vendsyssel og Aalborg Sygehus.
• Region Midtjylland: Hospitalsenheden Horsens, Regionshospitalet Herning, Regionshospitalet Holstebro, Regionshospitalet Randers, Regionshospitalet Viborg og Skive samt Århus Universitetshospital Skejby.
• Region Syddanmark: OUH Svendborg, OUH Odense, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, Sygehus Lillebælt, Sygehus Sønderjylland Haderslev og Aabenraa.
• Region Sjælland: Holbæk Sygehus, Køge Sygehus, Nykøbing Falster Sygehus og Slagelse Sygehus.
• Region Hovedstaden: Bispebjerg Hospital, Herlev Hospital, Hillerød Hospital og Hvidovre Hospital.


  Om RSI
Regionernes Sundheds-it (RSI) blev dannet i februar 2010 og er regionernes fælles organisation for samarbejde om sundheds-it. RSI arbejder efter 24 pejlemærker, som skal gennemføres inden udgangen af 2013. Du kan læse mere om RSI på:


http://www.r-s-i.dk.

TECH-NET annoncering

Vælg en professionel samarbejdspartner

LogoMed viden og erfaring til at give jer en reel rådgivning om jeres måleopgaver i processen, desuden kan Insatech tilbyde en helt individuel tilpasset service eller aftale om kalibrering af jeres procesudstyr.

Flowmåling - alle typer

LogoVortex Damp/Energi flowmåling, magnetisk-Induktiv, bærbar clamp on flowmåler m.fl.

FTC teknologi til dosering og regulering

LogoDanova præsenterer: Triangle System med FTC (Field Time Control) teknologi til dosering og regulering af faste stoffer og super absorberende granulat. Specielt designet til at måle materialer med lav dielektrisitetskonstant (dK)

Nyt fra Løwener

LogoKære Læser Hos Løwener har, vi ligesom alle and, set frem til forårets komme - ikke bare på grund af de lysere tider og de mildere vinde, men også fordi vi nok engang står klar ,med en bred og varieret vifte af tekniske produktnyheder, informationer og gode tilbud, vi gerne vil dele med og tilbyde vores store læserskare.

Hannover Messe 2013

LogoInvitation til HANNOVER MESSE 2013 (8-12. april). Hovedområderne er: Industriel Automation og IT, Energi- og miljøteknologi, Drifts- og vandteknologi, Industriforsyninger, produktionsteknologi og services og Forskning og udvikling Yderligere information omkring HANNOVER-messen besøg hjemmesiden.

HH Instruments A/S tilbyder viden og erfaring

LogoHH Instruments har i mere end 30 år markedsført ultralydsflowmåler, gasdetektorer, RPM måleudstyr og baneinstrumentering.

Festo leverer innovative løsninger til industri-og procesautomation.

LogoFesto leverer finder den rigtige løsning – med pneumatisk, servopneumatisk og elektrisk bevægelsesteknologi samt de tilhørende services.

Industrielle sensorer og systemer til automationsindustrien

LogoPepperl+Fuchs er leverandør af industrielle sensorer og systemer til automationsindustrien samt Ex-sikret udstyr til eksplosionsfarlige miljøer, herunder olie, gas, kemisk og petrokemisk industri.

HF Følsgaard: Viden er fremtidens produkt

LogoHF’s speciale er videnbaseret teknisk rådgivning - primært til fokuskunder, der har behov for unikke løsningsforslag ved design-in løsninger indenfor Automation, El-teknik, Kraftteknik,Elektronik, Kabelteknik og Telecom.

PROCES-DATA - leverandør af:

LogoFlowtransmittere til fødevareindustrien – Fieldbussystemer - Automationsudstyr til proces- og maskinstyring – SCADA-software – Komponenter såvel som komplette projekter. Alle produkter bliver udviklet og produceret på egen fabrik i Danmark.

>> Annoncér