Med nye forskningsmillioner kan forskere ved Aarhus Universitet sætte gang i udviklingen af en intelligent kompressionsstrømpe til patienter med kredsløbssygdomme.

Med alderen bliver kroppens venepumpefunktion svagere, og mange ældre mennesker får derfor problemer med blodomløbet i benene. De behandles i dag med medicinske kompressionsstrømper, som via et lokalt tryk sørger for, at blodet pumpes tilbage igennem kredsløbet til hjertet.

”Medicinske kompressionsstrømper er den mest velegnede, non-invasive behandlings- og forebyggelsesmetode, vi kender i dag. De udøver et udvendigt pres på benene, som kan kompensere for en svag veneklapfunktion og dermed forhindre komplikationer som for eksempel blodpropper og vand i benene,” fortæller Finn Overgaard Hansen, ingeniørdocent ved Aarhus Universitet.

Han har sammen med en international forskergruppe netop sat gang i et forskningsprojekt med ambitionen om at fremstille den første prototype på en intelligent kompressionsstrømpe, der kan trække sig sammen og yde et optimalt tryk hos den enkelte patient ved blot at tænde på en knap.

”Vi vil designe en strømpe, der selv justerer trykprofilen i forhold til den enkelte bruger i takt med, at væskeophobningen reduceres,” fortæller han.
Med de eksisterende kompressionsstrømper på markedet er det svært at opnå et korrekt tryk på benet.

  Kan løse ressource problem i hjemmeplejen
Den intelligente kompressionsstrømpe får en indbygget elektronisk pumpefunktion, der automatisk kan yde et ydre pres på benet i overensstemmelse med brugerens unikke trykprofil. Samtidig bliver det nemt for den ældre at få strømpen af og på, fordi trykket kan slås til om morgenen og fra om aftenen. Det er en funktion, der vil komme til at bidrage til at løse et væsentligt resurseproblem i hjemmeplejen, vurderer Finn Overgaard Hansen.

”Det er ikke noget, der får særlig meget opmærksomhed. Men samlet set bruger personalet i plejesektoren rigtig meget tid på at hjælpe ældre med strømperne. Det er resurser, der går fra anden omsorg og pleje. Det er vores mål med den intelligente strømpe at gøre vores ældre medborgere mere selvhjulpne, så de kan opnå en højere grad af frihed i hverdagen,” siger han.
Idéen til strømpen opstod for nogle år siden i forbindelse med en workshop for medarbejdere i den kommunale ældrepleje.

  Kræver miniatureelektronik med stor batterikapacitet
Forskerne ved Aarhus Universitet skal udvikle strømpens software og hardware samt interface til sensorer og kompressionsmekanisme.
”Det er et interessant projekt, hvor vi må gå på tværs af traditionelle ingeniørdiscipliner for at løse de teknologiske udfordringer. Det handler grundlæggende om at udvikle kritisk software med stor pålidelighed, gøre elektronikenheden tilstrækkelig lille og batterikapaciteten tilstrækkelig stor,” siger Finn Overgaard Hansen.

Den elektroniske kompressionsenhed skal være så diskret i designet, at den kan integreres i et tekstilmateriale, der ikke er tykkere end traditionelle kompressionsstrømper. Batteriet skal desuden være så effektivt, at strømpen kun skal oplades om natten, når brugeren sover.
Projektet løber over tre år og omfatter en række kliniske test af strømpens effekt på blodgennemstrømningen i benet.

  Baggrundsoplysninger
Projektet hedder e-Stocking – New generation smart compression stockings with integrated ICT for superior customized performance.
Projektet er finansieret af programmet Ambient Assisted Living (AAL), som støtter udviklingen i øget anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi med fokus på at øge livskvaliteten for ældre.
Det har et samlet budget på 2,1 mio Euro eller knap 16 mio. kroner. Heraf har Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab, en andel på cirka 3,1 mio. kroner.

Projektkonsortiet består af Aarhus Universitet, Tampere University of Technology, University Hospital Basel og virksomhederne Tisturion (DK), Handy Wear (DK), SmartLIfeINC Limited (UK), Sidoste OY(F),  Silvergreen Oy Ltd.(F) og brugerorganisationerne CURAVIVA(CH) og The Lindsay Leg Club Foundation(UK).