GreenMatic
Fagerberg


ARTIKLER
Under samme emne(r):


Alarm - Dine fortrolige data er ikke sikret

Lagt på den 22/02-12
Emne(r):  IT

Xerox og McAfee går sammen om at udvikle et nyt beskyttelsesniveau. Ny undersøgelse* viser, at over halvdelen af medarbejderne i virksomheder ikke altid følger eller er uvidende om deres virksomheds sikkerhedspolitik.


Hvis du tror, at fortrolige oplysninger er beskyttet af virksomhedens it-sikkerhedspolitikker, så tro om igen. En ny undersøgelse gennemført på vegne af Xerox og McAfee afslører, at mere end halvdelen (54 procent) af de ansatte siger, at de ikke altid følger deres virksomheds it-sikkerhedspolitikker eller slet ikke kender til virksomhedens politikker (21 procent), hvilket efterlader kundernes kreditkortnumre, finansielle rapporter og HR- og skattedokumenter i en potentiel sikkerhedsrisiko.


Ifølge undersøgelsen tænker 39 procent af de medarbejdere, som kopierer, scanner eller printer fortrolige oplysninger på deres arbejde, sjældent på, om oplysningerne vil forblive sikret på en netværksforbundet enhed.


  For at komme dette problem til livs har Xerox og McAfee i fællesskab designet et sikkerhedssystem
Sikkerhedssystemet kan hjælpe virksomheder med at beskytte fortrolige data. Ved at integrere indlejret McAfee-software med Xerox’ teknologi vil de to selskaber bruge en whitelisting-metode, der kun tillader godkendte filer adgang, hvilket giver en væsentligt højere beskyttelse end den traditionelle blacklisting-taktik, hvor brugerne skal være opmærksomme og proaktivt blokere for vira, spyware og anden skadelig malware. Derudover indeholder løsningen et kontrolspor til at spore og undersøge tidspunkt og oprindelse for sikkerhedshændelser samt agere på dem.


"Med over 50.000 nye sikkerhedstrusler hver dag kan det være en skræmmende opgave for it-chefen at skulle beskytte følsomme firmaoplysninger - især når man tænker på, at enhver enhed på netværket lige fra pc til fax kan udsættes for sikkerhedstrusler," siger Klaus Gjelstrup, Product Marketing Manager hos Xerox A/S. "Formålet med dette partnerskab er at arbejde på at sikre disse enheder, så virksomhedens data beskyttes."


Xerox og McAfee forbedrer sikkerheden af enheder på netværket, så ophavsretlige virksomhedsdata beskyttes, hvilket er en absolut nødvendighed ifølge den nye undersøgelse, der også konstaterer, at nogle selskaber ikke engang foretager de mest basale trin for at mindske risikoen. Det kan eksempelvis være at sikre, at deres medarbejdere er bekendt med it-politikker, og at de bruger adgangskoder for at afhente udskrifter og kopier.


  Af andre interessante resultater fra undersøgelsen kan nævnes:
• Halvdelen (51 procent) af de adspurgte medarbejdere, hvis arbejdsplads har en printer, kopimaskine eller MFP (multifunktionsprinter) svarer, at de har kopieret, scannet eller printet fortrolige oplysninger på arbejdspladsen


• Af de 39 procent, som har svaret, at de en gang imellem er bekymrede for, om fortrolige oplysninger er sikret, svarer hele 86 procent, at de er bekymrede for personlige oplysninger, 77 procent svarer kundedata, 77 procent svarer medarbejderinformation, og 70 procent svarer følsomme firmaoplysninger


• Mere end halvdelen (54 procent) svarer, at computere udgør den største sikkerhedstrussel for deres virksomheds netværk i forhold til andre it-enheder, mens kun 6 procent svarer, at det er MFP'ere


• Kun 13 procent af de ansatte, hvis arbejdsplads har en printer, kopimaskine eller MFP, svarer, at de bliver bedt om at indtaste en adgangskode, før de kan få udskrevet et job, de har sendt til printeren eller for at få adgang til at kopiere


"Trusselsbilledet har udviklet sig til også at omfatte de enheder, som, da de oprindeligt blev designet, slet ikke blev betragtet som en sikkerhedstrussel," siger Tom Moore, Vice President of embedded sales, McAfee. "Nu ser vi, at behovet for sikkerhed også er aktuelt på enheder som MFP'ere for at beskytte fortrolige og private data, som, hvis de bliver tabt eller stjålet, kan have en negativ indflydelse på virksomheden og dens medarbejdere. Partnerskabet mellem McAfee og Xerox implementerer nu sikkerhed i disse enheder."

 

For mere information om Xerox’ partnerskab med McAfee samt video http://www.xerox.com/security.


*Undersøgelsen blev foretaget online i USA af Harris Interactive på vegne af Xerox fra den 5.-9. januar 2012 blandt 2.541 voksne i alderen 18 og ældre, hvoraf 1.391 er ansat på fuld og / eller deltid. Undersøgelsen er ikke baseret på stikprøver. Et skøn over teoretisk fejlprocent kan derfor ikke beregnes.


  Om McAfee
McAfee, et datterselskab af Intel Corporation, er verdens største dedikerede sikkerhedsteknologiselskab. McAfee leverer proaktive og gennemprøvede løsninger og tjenester, der hjælper til at sikre systemer, netværk og mobile enheder i hele verden samt giver brugerne mulighed for sikker internetadgang og dermed også mere sikker internetbrowsing -shopping. Bakket op af sin uovertrufne Global Threat Intelligence skaber McAfee innovative produkter, der giver hjemmebrugere, virksomheder, den offentlige sektor og serviceudbydere mulighed for at bevise, at de overholder regler, beskytter data, forebygger afbrydelser, identificerer sårbarheder samt løbende overvåger og forbedrer deres sikkerhed. McAfee er utrætteligt fokuseret på konstant at finde nye måder at holde sine kunder sikret på.


http://www.mcafee.dk

TECH-NET annoncering

Vælg en professionel samarbejdspartner

LogoMed viden og erfaring til at give jer en reel rådgivning om jeres måleopgaver i processen, desuden kan Insatech tilbyde en helt individuel tilpasset service eller aftale om kalibrering af jeres procesudstyr.

Flowmåling - alle typer

LogoVortex Damp/Energi flowmåling, magnetisk-Induktiv, bærbar clamp on flowmåler m.fl.

FTC teknologi til dosering og regulering

LogoDanova præsenterer: Triangle System med FTC (Field Time Control) teknologi til dosering og regulering af faste stoffer og super absorberende granulat. Specielt designet til at måle materialer med lav dielektrisitetskonstant (dK)

Nyt fra Løwener

LogoI dette nummer af Løwe-Posten præsenteres nyheder og tekniske helhedsløsninger inden for bl.a. Leasing, Dosering af kemikalier med vand, Skæring af cylindriske huller, Værkstedsindretning og meget mere.http://www.loewener.dk

Fagerberg News er udkommet

LogoMange spændende nyheder og eksempler på løsninger, læs det her!http://www.fagerberg.dk

HH Instruments A/S tilbyder viden og erfaring

LogoHH Instruments har i mere end 30 år markedsført ultralydsflowmåler, gasdetektorer, RPM måleudstyr og baneinstrumentering.

Festo leverer innovative løsninger til industri-og procesautomation.

LogoFesto leverer finder den rigtige løsning – med pneumatisk, servopneumatisk og elektrisk bevægelsesteknologi samt de tilhørende services.

Industrielle sensorer og systemer til automationsindustrien

LogoPepperl+Fuchs er leverandør af industrielle sensorer og systemer til automationsindustrien samt Ex-sikret udstyr til eksplosionsfarlige miljøer, herunder olie, gas, kemisk og petrokemisk industri.

HF Følsgaard: Viden er fremtidens produkt

LogoHF’s speciale er videnbaseret teknisk rådgivning - primært til fokuskunder, der har behov for unikke løsningsforslag ved design-in løsninger indenfor Automation, El-teknik, Kraftteknik,Elektronik, Kabelteknik og Telecom. http://www.hf.net

PROCES-DATA - leverandør af:

LogoFlowtransmittere til fødevareindustrien – Fieldbussystemer - Automationsudstyr til proces- og maskinstyring – SCADA-software – Komponenter såvel som komplette projekter. Alle produkter bliver udviklet og produceret på egen fabrik i Danmark.

>> Annoncér