I januar blev det første hold diplomingeniører i sundhedsteknologi udklækket fra Aarhus Universitet. De skal være med til at skabe en teknologibaseret sundhedssektor, og efterspørgslen på deres kompetencer er stor.

Efter tre et halvt års uddannelse står Danmarks første diplomingeniører i sundhedsteknologi nu klar til arbejdsmarkedet, og der bliver rift om dem, vurderer Bente Besenbacher, leder af Diplomingeniør uddannelsen i sundhedsteknologi ved Aarhus Universitet.  ”Samfundet går nogle enorme udfordringer i møde med et stærkt omkostningspres blandt andet på grund af en voksende ældrebefolkning. Det er en demografisk udvikling, der kalder på en gennemgribende fornyelse af pleje- og sundhedssektoren, hvor teknologi er et helt centralt omdrejningspunkt,” siger hun. 

  En eftertragtet kompetenceprofil
Ingeniørhøjskolen har mærket en stigende interesse for den nye ingeniørprofil fra både det offentlige sundhedsvæsen og fra private virksomheder.
”Vores dimittender har et eftertragtet sæt af kompetencer. De kan forstå sundhedsfaglige problemstillinger og tænke helhedsorienteret omkring teknologisk udvikling på brugernes præmisser. Og så er de trænet i at arbejde med virkelige problemstillinger i hele deres studieforløb,” siger Bente Besenbacher.

Diplomingeniør uddannelsen i sundhedsteknologi opstod på baggrund af et akut behov for ingeniører i sygehusvæsenet og industrien, der kan bidrage til mere teknologisk innovation i branchen som helhed.

  Danmark har brug for en ny type af ingeniører, som kan bygge bro mellem det traditionelt sundhedsfaglige og det teknologiske.
”Det er netop i dette krydsfelt, at innovation og vellykkede løsninger opstår. Eller sagt på en anden måde: Ham, der programmerer koden til den nye elektroniske patientjournal, han skal kunne tale med lægerne og sygeplejerskerne og forstå deres behov. Ellers bliver det aldrig rigtig godt,” forklarer Bente Besenbacher.

Uddannelsen er tværfaglig og kombinerer klassiske medicinske fag som for eksempel anatomi og folkesundhed med en række teknologifag som for eksempel elektronik og it- og kommunikationsteknologi. I uddannelsen indgår desuden et halvt års praktik.

  En gennemgribende fornyelse af sundhedssektoren venter
Sundhedsteknologiingeniørerne har forskellige former for specialiseringer. Nogle vil komme til at beskæftige sig med indkøb af teknologi til sygehusene, andre med udvikling af nye behandlings- og forebyggelsesmetoder. Nogle vil komme til at arbejde med design af fremtidens telemedicinske løsninger og andre igen med udvikling af it-infrastrukturen i sundhedsvæsenet.
Fælles for dem er, at de vil komme til at bidrage til en gennemgribende fornyelse af den sundheds- og plejesektor, vi kender i dag.

  Det vurderer Bente Besenbacher:
”De nye ingeniører har forskellige nuancer. Det kan vi se på variationen af deres praktikophold og de afgangsprojekter, de har afleveret. Men det er helt sikkert, at de hver for sig kommer til at sætte fingeraftryk på udviklingen af en teknologibaseret sundhedssektor.”
Ann-Cathrine Qvist Rasmussen er en af de studerende, der netop er dimitteret som sundhedsteknologiingeniør fra Aarhus Universitet. Hendes afgangsprojekt er et godt eksempel på, hvordan koblingen mellem det klassisk ingeniørfaglige og det klassisk sundhedsfaglige kan bære frugt.

”Jeg har arbejdet med at måle kræfter i hjertet. Som ingeniør ser jeg hjertet som en pumpe og et lukket system med egen kraftbalance. Det gør mig i stand til at komme nærmere en forståelse af, hvordan pumpen virker optimalt. Min viden kan jeg videreformidle til lægerne, som kan bruge den til at optimere deres operationsteknikker,” fortæller hun.

  En gave til Danmark
Ingeniørforeningens formand, Frida Frost, er også glad for, at de første diplomingeniører i sundhedsteknologi fra Aarhus Universitet nu dimitterer. Hun mener, at det er en gave til Danmark.
”Danmark står med store udfordringer på sundhedsområdet i de kommende år, og de løses ikke uden ingeniørernes hjælp. Derfor er det vigtigt, at både det offentlige sundhedsvæsen og private virksomheder kan drage nytte af dygtige danske diplom- og civilingeniører. Det gælder ikke kun vores hjemlige udfordringer, men også opbygningen af dansk ekspertise, så virksomhederne kan blive globale aktører. Her vil de nye ingeniører få en afgørende rolle,” siger hun.

  Faktaboks
I januar 2012 dimitterede det første hold med 11 studerende fra sundhedsteknologi ved Ingeniørhøjskolen, Aarhus Universitet.
Optaget til uddannelsen har været kraftigt stigende, og i løbet af de næste fem år forventer Ingeniørhøjskolen at uddanne 100 nye sundhedsteknologiingeniører.
Ingeniørhøjskolen vil følge de nye ingeniørers beskæftigelsessituation og virksomhedernes innovationsbehov over en årrække for at kunne tilpasse uddannelsen til efterspørgslen på markedet.

De nye ingeniører forventes især at få indflydelse på realiseringen af et nyt vækstpotentiale i medicobranchen med et voksende globalt marked for teknologi i sundhedssektoren. 
I løbet af de næste fem år vil cirka 100 diplomingeniører i sundhedsteknologi dimittere fra Aarhus Universitet.