Den nye FQ-M-serie er en vision sensor, der er specifikt designet til "pick-and-place" applikationer. Den leveres med EtherCAT og kan nemt integreres i alle miljøer.
FQ-M er kompakt, hurtig og har encoderindgang for nem conveyor tracking. Omrons Sysmac Studio software er det perfekte værktøj, til konfigurering af FQ-M og komplementeres med TouchFinder konsollen til on-site monitorering.
Nem opsætning og integration
Med intelligente guider til kalibrering og kommunikation har integrering i den ønskede maskine aldrig været nemmere. FQ-M kommunikerer med alle enheder via EtherCAT eller standard Ethernet. Med kommunikationsguiden kan man nemt konfigurere alle robotprotokoller, både som server eller klient uden kompleks programmering.
Hurtig detektering og høj stabilitet
FQ-M kan detektere op til 32 emner ad gangen og mere end 5000 pr. minut. Den nye konturbaserede søgealgoritme sikrer høj pålidelighed.
"On-the-fly" tracking
Synkroniseret kontrol er ualmindelig nemt, fordi FQ-M vision sensoren har en indbygget encoderindgang til nøjagtig conveyor tracking og nem kalibrering. FQ-M kan udlæse positionskoordinater og de tilhørende encoderværdier og kan styre emnekøen, så ingen emnekoordinater bliver gentaget.
Funktioner og fordele:
• Fremstillet specifikt til “pick-and-place” applikationer
• Encoderindgang til conveyor tracking og kalibrering
• Konturbaseret emneregistrering
• Smart kalibreringsguide
• Sysmac Studio software til betjening, simulering og indstilling af visionsystemer
Firmaprofil
Omron Corporation har hovedkontor i Kyoto, Japan og er en af verdens førende virksomheder inden for automatisering. Omron har over 35.000 medarbejdere i mere end 36 lande, der alle arbejder på at levere produkter og serviceydelser til kunder inden for en bred vifte af områder, herunder industriel automatisering, komponentbranchen og sundhedssektoren. Virksomheden har hovedkontorer i Japan (Kyoto), Stillehavsområdet (Singapore), Kina (Hong Kong), Europa (Amsterdam) og USA (Chicago). Den europæiske organisation har egne udviklings- og produktionsfaciliteter og leverer lokal kundesupport i alle europæiske lande.
http://www.omron.dk