Når sommeren igen går på hæld, og mørket trænger sig på, stiger behovet igen for belysning på veje, stier, pladser og i parker.
I et nyt inspirationskatalog sætter belysningsleverandøren Thorn nu fokus på, hvordan offentlige og private bygherrer kan tilpasse udendørsbelysningen til nordiske omgivelser og formål. På den måde kan lyset skabe både sikkerhed og tryghed samt liv og stemning.
Gadelygter, stibelysning og nedgravede spots skal først og fremmest skabe sikkerhed og tryghed for borgerne, når de færdes på veje, stier og offentlige pladser efter mørkets frembrud. Der¬udover kan udendørsbelysningen skabe liv og stemning, når lyset er tilpasset omgivelserne og spiller sammen med mennesker, landskaber og arkitektur.
Tilpasning er nøglen til ideel belysning.
”Det vil sige, at eksempelvis lysniveau og design skal passe til det miljø, som belysningen indgår i. Det sikrer, at lyset får den rette funktion og samtidig fuldender den æstetiske oplevelse af lyset. Derfor tager vores nordiske produktprogram afsæt i lokale design- og lystraditioner med fokus på rene linjer, funktionalitet og lys i neutrale hvide nuancer,” forklarer Lars Thomas Hansen, Field Marketing Manager, fra belysningsleverandøren Thorn.
Stor effekt med lavt energiforbrug
Thorns nordiske udendørsprogram rummer et bredt udvalg af belysningsløsninger, der passer til ethvert formål, uanset om lysets funktion er at skabe sikkerhed i parker og på stier eller bidrage til
en særlig stemning på pladser eller understøtte den visuelle identitet på et firmadomicil. Fælles for begge funktioner er, at den optimale løsning kræver høj kvalitet på flere punkter.
”Kvalitet kan være mange ting, men når vi taler belysning, arbejder vi ud fra et koncept med fokus på præstation, effektivitet og komfort. Med andre ord betyder det, at moderne kvalitetsbelysning skal skabe den bedst mulige visuelle effekt med et minimalt energiforbrug, så det resulterer i den ønskede atmosfære i form af eksempelvis trygge eller stimulerende omgivelser,” forklarer Lars Thomas Hansen.
Miljøvenlig belysning med muligheder
Udendørsbelysningens samspil med omgivelser og natur gør netop effektivitet og dermed lav CO2-udledning til et centralt punkt for udviklingen af nye løsninger hos Thorn. Derfor stræber den internationalt førende belysningsleverandør hele tiden efter at udvikle de mest energirigtige og miljøvenlige løsninger, så optimal belysning ikke går ud over kundernes driftsøkonomi eller grønne image.
”Ny teknologi som eksempelvis LED og intelligent lysstyring minimerer påvirkningen af miljøet og fører til væsentlige besparelser på energiregnskabet hos vores kunder. Derfor er det vigtige elementer, når vi udvikler nye løsninger. Samtidig bidrager både teknologi og lysstyring med frihed og nye muligheder for spændende udendørs belysningsløsninger, der bindes sammen med et funktionelt design, som matcher det omgivende miljø,” påpeger Lars Thomas Hansen.
Til at illustrere de mange muligheder for at tilpasse belysningen til omgivelser og dermed udnytte lysets funktioner maksimalt har Thorn sammen med efterårets produktprogram lanceret et særligt nordisk inspirationskatalog med gode eksempler på løsninger til udendørsbelysning. Kataloget kan bestilles ved henvendelse på telefon 76 96 36 00.
Firmaprofil
• Thorn designer, producerer og markedsfører belysningsløsninger inden for arkitektonisk og teknisk belysning til det professionelle marked.
• Thorn har siden år 2000 været en del af den østrigske koncern Zumtobel, der er førende på det europæiske belysningsmarked.
• Thorn har netop lanceret et nyt inspirationskatalog til det nordiske marked med fokus på samspillet mellem udendørsbelysning og omgivelserne.
http://www.thornlighting.dk