Plesner
Fagerberg

BILLEDER
Klik for stort format


ARTIKLER
Under samme emne(r):


Danske bilister kan spare millioner på syn og reparationer

Lagt på den 25/05-12

Skal man have bilen til syn eller omsyn, kan man spare tusindvis af kroner på at sende opgaven i udbud.


Omkring 1,5 millioner personbiler i Danmark er over fire år gamle og skal derfor til syn hvert andet år. Ejerne af de ca. 375.000 biler, der hvert år skal til syn og måske repareres før eller efter synet, kunne tilsammen spare millioner af kroner, hvis de gik efter de bedste tilbud. Det viser en analyse fra værkstedsportalen autobutler.dk, hvis privatkunder på godt halvandet år har sendt nær ved 29.000 forespørgsler til danske værksteder via portalen.

 

  Bilisterne snyder sig selv
- Vores analyse viser, at bilisterne snyder sig selv, når de af gammel vane tager deres sædvanlige værksted i stedet for at bruge en værkstedsportal som vores, siger partner og marketingchef Peter Michael Oxholm Zigler fra autobutler.dk.


Det er ellers meget nemt at sende sine reparationer i udbud via en værkstedsportal, især efter at Trafikstyrelsen har lagt alle synsrapporter ud på nettet. Enten uploader man hele synsrapporten til autobutler.dk, eller også indtaster man oplysningerne fra synsrapporten på sin bils ”profil” på autobutler.dk. Herefter kan værksteder, der byder på opgaverne, helt præcist se, hvad der skal laves og give det bedst kvalificerede bud.

 

  Mange penge at spare

Når man sender en forespørgsel til værkstederne via en portal som autobutler.dk, er der penge at spare:
- Jeg kan give tre eksempler, som slet ikke er usædvanlige. I det første skal ejeren af en Seat Cordoba have repareret en skurrende kobling. Det dyreste tilbud er på 4300,63 kr., mens det billigste er på 3.812,19 kr. Det er 473 kr. sparet, svarende til 11 procent, fortæller han.


- Det andet eksempel er en Peugeot 307, der skal have ordnet to bremserør og en bøsning i et forhjulsophæng. Dyreste tilbud er på 4.250 kr., det billigste er på 2.750 kr. Kunden sparer 1.500 kr., svarende til 35 procent.


- Det tredje tilfælde er en Skoda Octaviâ med defekt bærekugle i højre front, defekt styrekugle i venstre front og et defekt lygteglas. Her er dyreste tilbud på 5.825 kr., mens det billigste kan klare det for 2.255 kr. Det er en besparelse på 3.570 kr. eller godt 61 procent, fortæller Peter Zigler.

 

  Værkstederne bedømmes

Han tilføjer, at pris ikke er det eneste, man kan gå efter. Faktisk er det kun 35 pct. at autobutlers privatbrugere, der ser stift på prisen. Kvalitet vægtes også højt. Hvert værksted bedømmes af kunderne, så mange går efter et værksted med en god bedømmelse – eller kombinerer det med nærhed til bopælen plus mulighed for lånebil.
Selve synet kan man også spare penge på ved at se sig lidt for. Man kan sagtens spare et par hundredlapper på at finde den billigste synshal i regionen. Det hjælper autobutler.dk også med.


- Vi har også eksempler på, at værkstederne, der er tilknyttet autobutler.dk, dropper regningen for synet, hvis de til gengæld får lov at reparere bilen, slutter Peter Zigler.
Det er gratis for privatbrugere at udbyde værkstedsopgaver via autobutler.dk.

 

  1.   Store prisforskelle
    Seat Cordoba, reparation af skurrende kobling.
    Dyreste tilbud i Billund: 4.300,63 kr.
    Billigste tilbud hos Ole Meldgaard A/S i Herning: 3.812,19 kr.
    Besparelse: 473 kr., lig med 11 pct.
  2. Peugeot 307, højre bremserør tæret, venstre bremserør tæret, bøsning i forhjulsophæng skal skiftes.
    Højeste tilbud i Køge: 4.250 kr.
    Laveste tilbud hos Multi Auto i Taastrup: 2.750 kr.
    Besparelse: 1.500 kr., lig med 35 pct.
  3. Skodâ Octavia, defekt bærekugle højre front, defekt styrekugle venstre front, defekt lygteglas.
    Højeste tilbud i Brøndby: 5.825 kr.
    Laveste tilbud hos flex-A i Birkerød: 2.255 kr.
    Besparelse: 3.570 kr., lig med 61 pct


  Syn koster 480 kr. i snit
Bilsyn kan man også spare på. Et bilsyn koster i gennemsnit koster 480 kr., viser tal fra bilsynspriser.dk. Et omsyn koster i snit 289 kr. Udgiften til et syn svinger fra 505 kr. i Vestjylland til 453 kr. på Lolland-Falster. Dyreste syn betaler man for på Samsø, hvor den enlige synshal tager 650 kr. Billigste syn fås hos Pro Bilsyn i hhv. Næstved, Hvidovre og Rødovre. De tager beskedne 299 kr.


Dyreste omsyn finder man igen på Samsø til 350 kr., mens de billigste til 200 kr. fås hos Hinnerup Bilsyn i Østjylland samt hos Ulsted Bilsyn og Brønderslev Bilsyn i Nordjylland.
Som privatbruger hos autobutler.dk kan man gratis sende forespørgsler om syn og omsyn til en lang række synshaller.


http://www.autobutler.dk

TECH-NET annoncering

PROCES-DATA - leverandør af:

LogoFlowtransmittere til fødevareindustrien – Fieldbussystemer - Automationsudstyr til proces- og maskinstyring – SCADA-software – Komponenter såvel som komplette projekter. Alle produkter bliver udviklet og produceret på egen fabrik i Danmark.

HF Følsgaard: Viden er fremtidens produkt

LogoHF’s speciale er videnbaseret teknisk rådgivning - primært til fokuskunder, der har behov for unikke løsningsforslag ved design-in løsninger indenfor Automation, El-teknik, Kraftteknik,Elektronik, Kabelteknik og Telecom.

Industrielle sensorer og systemer til automationsindustrien

LogoPepperl+Fuchs er leverandør af industrielle sensorer og systemer til automationsindustrien samt Ex-sikret udstyr til eksplosionsfarlige miljøer, herunder olie, gas, kemisk og petrokemisk industri.

Festo leverer innovative løsninger til industri-og procesautomation.

LogoFesto leverer finder den rigtige løsning – med pneumatisk, servopneumatisk og elektrisk bevægelsesteknologi samt de tilhørende services.

HH Instruments A/S tilbyder viden og erfaring

LogoHH Instruments har i mere end 30 år markedsført ultralydsflowmåler, gasdetektorer, RPM måleudstyr og baneinstrumentering.

FTC teknologi til dosering og regulering

LogoDanova præsenterer: Triangle System med FTC (Field Time Control) teknologi til dosering og regulering af faste stoffer og super absorberende granulat. Specielt designet til at måle materialer med lav dielektrisitetskonstant (dK)

Nyt fra Løwener

LogoKære Læser Hos Løwener har, vi ligesom alle and, set frem til forårets komme - ikke bare på grund af de lysere tider og de mildere vinde, men også fordi vi nok engang står klar ,med en bred og varieret vifte af tekniske produktnyheder, informationer og gode tilbud, vi gerne vil dele med og tilbyde vores store læserskare.

Hannover Messe 2013

LogoInvitation til HANNOVER MESSE 2013 (8-12. april). Hovedområderne er: Industriel Automation og IT, Energi- og miljøteknologi, Drifts- og vandteknologi, Industriforsyninger, produktionsteknologi og services og Forskning og udvikling Yderligere information omkring HANNOVER-messen besøg hjemmesiden.

Flowmåling - alle typer

LogoVortex Damp/Energi flowmåling, magnetisk-Induktiv, bærbar clamp on flowmåler m.fl.

Vælg en professionel samarbejdspartner

LogoMed viden og erfaring til at give jer en reel rådgivning om jeres måleopgaver i processen, desuden kan Insatech tilbyde en helt individuel tilpasset service eller aftale om kalibrering af jeres procesudstyr.

>> Annoncér