Plesner
Fagerberg



Energistyrelsen kontrollerer 38 TV-modeller

Lagt på den 6/06-12

Alle undersøgte TV bestod testen.


TV’et står for 10 pct. af husets elforbrug, så der er mange penge at spare ved at vælge et af de mest energieffektive apparater. Så overvejer du at købe et nyt TV, bør du gå efter et apparat med energimærke A+ eller A


  Hvert år køber vi 800.000 TV, og i den kommende tid vil først EM i fodbold og senere
Tour de France og OL for mange af os være en grund til at skifte det gamle TV ud. Energistyrelsen har kontrolleret, om TV-apparaterne lever op til energimærkningen og de europæiske krav til energieffektivitet. En række forskellige modeller er blevet kontrolleret for, om de overholder kravene til energieffektivitet og reglerne for energimærkning. 10 af apparaternes energiforbrug er blevet kontrolmålt på Teknologisk Institut. Alle TV bestod.
 

”Vores kontrol viser, at de modeller, som vi har set på, holder, hvad producenterne lover. Ved køb bør forbrugerne vælge et af de energieffektive tv med energimærke A+ eller A,” siger Peter Nielsen, specialkonsulent i Energistyrelsen.  


  TV’et er blevet mere energieffektivt
Inden for de sidste par år er TV-apparater blevet væsentlig mere energieffektive. Samtidig er priserne faldet. Til gengæld har vi i gennemsnit TV-apparatet tændt mere end tidligere, godt fire timer i døgnet, og skærmene bliver større og større. Energiforbruget til TV står derfor i dag for omkring ti procent af husstandens samlede elforbrug.

 

Der er således god grund til at tænke på energieffektiviteten, når du køber nyt TV, og til at slukke for apparatet når det ikke bruges.
Ved at vælge et TV i energiklasse A+ frem for klasse D sparer du ca. 190 kWh eller godt 420 kroner årligt for et TV på 42 tommer. I hele TV’ets levetid svarer det til en besparelse på ca. 3.000 kroner. 


Siden 1. december sidste år har det været lovpligtigt, at alle TV-apparater i butikkerne er forsynet med det europæiske energimærke, som vi kender fra hårde hvidevarer. Dermed er det blevet nemmere for forbrugerne at finde frem til de mest energieffektive modeller.  


  Jo større skærm, jo højere energiforbrug
Men du skal ikke kun kigge efter energimærket. For jo større TV’et er, des mere energi bruger det. Energimærkningen er relativ, så et stort TV med energimærke A bruger mere energi end et lille TV med samme energimærke.  Et TV på 52 tommer med energimærke D kan bruge op til 400 kWh om året og koste knap 900 kroner i eludgift årligt. Du skal derfor ikke vælge et større TV, end du har behov for – heller ikke selvom det store TV har energimærke A eller A+. Et A-mærket 47 tommers TV bruger således i sin levetid elektricitet for 1400 kr. mere end et A-mærket 26 tommers TV. 


Du kan se det årlige elforbrug ved fire timers daglig drift på selve energimærket. Det kan du bruge til at sammenligne forbruget for forskellige TV, og du kan se, hvor meget ekstra det koster i energi at vælge en større skærm. Elforbruget er angivet i kWh/år. En kWh koster typisk 2,20 kroner.


  Seks gode energispareråd for TV
1. Overvej, hvor stor en skærm, du har behov for. Jo større skærmen er, jo mere energi bruger den. Også selv om den er mærket med A+ eller A.  


2. Gå efter TV-apparater med energimærke A+ eller A, så får du det mest energieffektive TV.  


3. Beregn hvad du kan spare på at skifte dit gamle TV ud med et energieffektivt apparat i hele TV’ets levetid. Brug Go’ Energis produktlister og TV-beregner  


4. Tjek TV’ets lysstyrke. Elforbruget afhænger i høj grad af, hvor meget skærmen lyser. Den bør ikke lyse mere, end hvad producenten anbefaler til normalt brug.  Du kan få gode råd til indstilling af lysstyrken på: http://www.goenergi.dk/tv-brug


5. På nogle TV kan du vælge en quick-start-funktion på menuen. Den får TV’et til at starte lidt hurtigere op. Men det får samtidigt standbyforbruget til at stige. Overvej om du har brug for quick-start-funktionen. Hvis ikke, så slå den fra. 


6. Det er spild af energi at bruge TV’et som radio. Brug det kun, når du vil se noget på skærmen.


http://www.ens.dk

TECH-NET annoncering

PROCES-DATA - leverandør af:

LogoFlowtransmittere til fødevareindustrien – Fieldbussystemer - Automationsudstyr til proces- og maskinstyring – SCADA-software – Komponenter såvel som komplette projekter. Alle produkter bliver udviklet og produceret på egen fabrik i Danmark.

HF Følsgaard: Viden er fremtidens produkt

LogoHF’s speciale er videnbaseret teknisk rådgivning - primært til fokuskunder, der har behov for unikke løsningsforslag ved design-in løsninger indenfor Automation, El-teknik, Kraftteknik,Elektronik, Kabelteknik og Telecom.

Industrielle sensorer og systemer til automationsindustrien

LogoPepperl+Fuchs er leverandør af industrielle sensorer og systemer til automationsindustrien samt Ex-sikret udstyr til eksplosionsfarlige miljøer, herunder olie, gas, kemisk og petrokemisk industri.

Festo leverer innovative løsninger til industri-og procesautomation.

LogoFesto leverer finder den rigtige løsning – med pneumatisk, servopneumatisk og elektrisk bevægelsesteknologi samt de tilhørende services.

HH Instruments A/S tilbyder viden og erfaring

LogoHH Instruments har i mere end 30 år markedsført ultralydsflowmåler, gasdetektorer, RPM måleudstyr og baneinstrumentering.

FTC teknologi til dosering og regulering

LogoDanova præsenterer: Triangle System med FTC (Field Time Control) teknologi til dosering og regulering af faste stoffer og super absorberende granulat. Specielt designet til at måle materialer med lav dielektrisitetskonstant (dK)

Nyt fra Løwener

LogoKære Læser Hos Løwener har, vi ligesom alle and, set frem til forårets komme - ikke bare på grund af de lysere tider og de mildere vinde, men også fordi vi nok engang står klar ,med en bred og varieret vifte af tekniske produktnyheder, informationer og gode tilbud, vi gerne vil dele med og tilbyde vores store læserskare.

Hannover Messe 2013

LogoInvitation til HANNOVER MESSE 2013 (8-12. april). Hovedområderne er: Industriel Automation og IT, Energi- og miljøteknologi, Drifts- og vandteknologi, Industriforsyninger, produktionsteknologi og services og Forskning og udvikling Yderligere information omkring HANNOVER-messen besøg hjemmesiden.

Flowmåling - alle typer

LogoVortex Damp/Energi flowmåling, magnetisk-Induktiv, bærbar clamp on flowmåler m.fl.

Vælg en professionel samarbejdspartner

LogoMed viden og erfaring til at give jer en reel rådgivning om jeres måleopgaver i processen, desuden kan Insatech tilbyde en helt individuel tilpasset service eller aftale om kalibrering af jeres procesudstyr.

>> Annoncér