Stærke akku-høvle med førsteklasses komfort og præcision
Bosch’ to nye akku-høvle har et ultraskarpt Woodrazor-knivsystem, som sikrer høj overfladekvalitet. Den effektive motorbremse gør fralægning af høvlene ekstra sikker
God ergonomi og lav vægt sætter arbejdskomforten i top
Bosch udvider sit sortiment af akkuværktøj med lithiumbatteri og lancerer to stærke og kompakte høvle, GHO 14,4 V-LI Professional og GHO 18 V-LI Professional. Maskinerne vejer kun henholdsvis 2,5 og 2,6 kg, hvilket gør dem til de letteste høvle i deres klasse og derfor nemme for håndværkere at bruge på byggepladsen, fx i forbindelse med klassisk justeringsarbejde som afhøvling af dørblade. I soloversionen er GHO 18 V-LI Professional en del af Click & Go 18 Volt-sortimentet, hvor alle maskinerne kan dele batteri med hinanden.
Unikke funktioner for præcist arbejde
Både GHO 14,4 og 18 V-LI Professional er udstyret med let udskiftelige og holdbare Woodrazor-vendeknive, der er ultraskarpe og slidstærke, da deres æg er af karbidstål. Disse vendeknive er hurtige at udskifte, såfremt de bliver slidt eller ødelagt af en skrue eller et søm. Høvlenes robuste aluminiumbundplade gør maskinerne lette at styre og fremmer derfor præcisionen. Bundpladen er 82 mm bred og har tre V-noter for let og fleksibel rejfning. Derudover har begge høvle en letlæselig skala, der kan bruges til at justere spåndybde-indstillingen til op til 1,6 mm. Spånudkastet kan valgfrit sættes til højre eller venstre afhængig af arbejdssituationen, hvilket er unikt i forhold til konkurrerende akkumaskiner.
Stor komfort
Høvlene har forbedrede ergonomiske håndtag, og maskinerne ligger derfor godt i hånden – selv når de anvendes til vertikalt arbejde. Det giver præcise resultater, og start-stop-kontakten sikrer forbedret sikkerhed og komfort.
Stærke batterier med elektronisk cellebeskyttelse
De to akku-høvle har højtydende lithiumbatterier på 14,4 eller 18 volt, og batterierne har en indikator, der viser hvor meget energi, der er tilbage. På blot en halv time er de fuldt genopladt med den hurtige lader. Den elektroniske cellebeskyttelse (ECP) på maskinen giver batterierne en lang levetid og forhindrer overbelastning, overophedning og dybdeafladning af batteriet.
Batterierne har ingen hukommelseseffekt, og værktøjet kan derfor bruges med det samme – også hvis batteriet ikke har været brugt i flere måneder.
De to akku-høvle GHO 14,4 og 18 V-LI Professional fås hos førende forhandlere af professionelt værktøj fra april 2012 i to versioner. Som solomaskine uden batteri/lader eller med 2 x 3 Ah lithiumbatterier og en hurtiglader. Begge versioner leveres i den smarte transportkasse L-Boxx.
Pris for GHO 14,4 V-LI Professional, ekskl. moms:
• Som solomaskine i L-Boxx uden akku/lader. Pris: 2.098 kr.
• I L-Boxx med 2 x 3 Ah lithiumbatterier og en hurtiglader. Pris: 3.298 kr.
Pris for GHO 18 V-LI Professional, ekskl. moms:
• Som solomaskine i L-Boxx uden akku/lader (del af Click & Go 18 V). Pris: 2.298 kr.
• I L-Boxx med 2 x 3 Ah lithiumbatterier og en hurtiglader. Pris: 3.598 kr.
Oversigt over produktfordele:
• Lav vægt
• Stor ydeevne
• Bedre motor – en fire-polet motor med magneter
• Ultraskarpt og effektivt knivsystem
• Effektiv motorbremse for sikker fralægning
• Bedre ergonomi
• Værktøjsdele i forbedret kvalitet
Firmaprofil
Bosch-koncernen omfatter Robert Bosch GmbH og mere end 350 datter- og regionalselskaber i over 60 lande. Inkl. distributionspartnere er Bosch repræsenteret i ca. 150 lande. I 2011 brugte Bosch mere end 4 milliarder euro på forskning og udvikling og anmeldte over 4.100 patenter på verdensplan..
Virksomheden blev grundlagt i Stuttgart i 1886 af Robert Bosch (1861-1942) som ”Værksted for finmekanik og elektroteknik”. Robert Bosch GmbH's virksomhedsstruktur sikrer Bosch-koncernen økonomisk uafhængighed. Den giver virksomheden mulighed for at foretage langsigtet planlægning og betydelige investeringer for at sikre fremtiden. 92 % af kapitalandelene i Robert Bosch GmbH ejes af den almennyttige fond Robert Bosch Stiftung GmbH. Stemmeretten udøves i overvejende grad af Robert Bosch Industrietreuhand KG, der varetager virksomhedens ejerfunktion. De øvrige andele ejes af familien Bosch og Robert Bosch GmbH.
http://www.bosch.dk