Danske ingeniørstuderende på vej mod Shell Eco-marathon 2012
I den 28. udgave af Shell Eco-marathon er løbet flyttet fra racerbanen Lausitzring ved Dresden i Tyskland til den nye værtsby, Rotterdam, hvor løbet afvikles 17-19. maj. For første gang i Europa rykker Shell Eco-marathon i år ud på almindelige veje. Det giver publikum og medier fra hele Europa optimale muligheder for at følge med, når de 227 hold fra 24 lande omsætter teori og viden om brændstofeffektivitet til hundreder af kilometer på almindelig vej.